- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
574

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krüger, Hans Andreasen, 1816-81, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Under hele den paafølgende Treaarskrig var han den meste Tid
fraværende fra sit Hjem og gjorde den danske Hær store Tjenester
ved at skaffe dens Førere Tidender om Fjendens Foretagender;
navnlig med Oberst Læssøe sluttede han et varmt Venskab under
Ryes Tilbagetog 1849.

1851 var han Medlem af Notabelforsamlingen i Flensborg, sad
i alle de følgende Samlinger i Stænderne i Flensborg, valgt i
1. Kreds, ligesom han var Medlem af Rigsraadet og mødte i alle
dets Samlinger til 1863. Medens han i Stænderne trofast stod ved
det danske Partis anerkjendte Fører Laurids Skaus Side i Kampen
mod det slesvig-holstenske Flertal, gik han i Rigsraadet til Dels
sine egne Veje. 1856 stillede han et Forslag om Eftergivelse af
Afgiften for Mølletvangens Ophævelse i Slesvig, hvilket vedtoges,
og da Regeringen lod Sagen ligge, gjentog han 1858 i Forening
med L. Skau Forslaget, som denne Gang ikke kom videre end i
Udvalg. I Samlingen 1859 anbefalede han Anlæg af en Telegraflinje
fra Ribe til Tønder, Digeanlæg fra Højer nord paa forbi Ribe
og Nedsættelse af en Kommission til at undersøge de slesvigske
Skoleforhold. Men i den følgende Samling, i hvilken han fik
gjennemført sit Forslag om en ikke ubetydelig Refusion fra
Monarkiets Fælleskasse til Landsdelenes særlige Kasser, kunde K., der
allerede tidlig var en udpræget Tilhænger af grundlovmæssig Frihed
og i Stænderne 1854, da Regeringens Fællesforfatningsudkast var
forelagt, havde udtalt en levende Beklagelse over, at Slesvigs
Forfatning ikke var afpasset efter Kongerigets, ligesom han i Stænderne
foreslog, at Klassevalgene til Stænderne skulde afløses af almindelig
Valgret paa Grundlag af Folketallet, ikke længer styre sin
Utaalmodighed efter Slesvigs Sammenslutning med Kongeriget til et
politisk Hele. Allerede 5. og 20. Febr. 1862 kritiserede han skarpt
Regeringens Forfatningsudkast og udtalte sig stærkt imod den
saakaldte «slesvigske Selvstændighed», og i Mødet 4. April fremsatte
han, da Rigsraadets Udvalg paa Grund af den vanskelige
diplomatiske Situation ikke afgav Betænkning over Forfatningsudkastet,
et Forslag til «Grundlov for Danmarks Riges Fællesanliggender»,
men blev af Hall afvist med en maaske unødig Skarphed, saaledes
at der uden Forhandling nægtedes Forslaget Overgang til 2.
Behandling. I den overordentlige Samling i Foraaret 1863 gjentog K.
sit Forslag, men efter en lang Forhandling, under hvilken han ikke
alene nød fuld Anerkjendelse fra alle Sider, men ogsaa opnaaede Løfte
af Hall om, at Forslaget skulde blive fremmet, naar Tiden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0576.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free