- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
575

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krüger, Hans Andreasen, 1816-81, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var moden, tog han sit Forslag tilbage (21. Maj). Da saa Regeringen
i Efteraarssamlingen i Okt. forelagde sit Udkast til en fælles
Forfatning for Kongeriget og Slesvig, blev K. Medlem af Forfatningsudvalget,
men hans vidtgaaende demokratiske Ændringsforslag om
Valgret og Valgbarhed, om aarlige Samlinger, om Forbud mod
ministerielle Embedsmænds Udnævnelse til Medlemmer af Rigsraadet
m. m. forkastedes alle. Ved Valgene til det nye Rigsraad
valgtes han 29. Marts 1864 til Landstingsmand for 11. (vestjyske)
Kreds, men kunde paa Grund af Krigen ikke give Møde i Rigsraadet;
Østerrigerne holdt ham fængslet ved Hovedkvarteret i Kolding
og toge senere hans Æresord paa, at han ikke vilde forlade sit Hjem.

Her levede han nu i Ro i nogle Aar i travl Syslen med sin
Møllebedrift (han havde 1854 kjøbt Bevtoft Vandmølle af Staten og
bygget en Vejrmølle i Nustrup) og sit Landbrug, især med
betydelige Engvandingsanlæg efter egen Methode langs Bevtoft Aa, hvorom
han senere udgav et lille Skrift, og da der omsider 1867 skulde
foretages Valg til den nordtyske Rigsdag, havde han i Førstningen
stærke Betænkeligheder ved at lade sig vælge, men gav omsider
efter for Folkestemningen og valgtes 12. Febr. 1867 med 15744
Stemmer mod 2576. I Rigsdagen i Berlin stillede han 18. Marts
i Forening med Ahlmann til den nordtyske Forfatning
Ændringsforslag om, «at de Distrikter i Hertugdømmet Slesvig, hvis
Befolkning der var tilsikret en traktatmæssig Ret til fri Afstemning om
deres Statsforbindelse, ikke hørte med til Forbundets Omraade».
Forslaget blev naturligvis forkastet, men kort efter indledede
Bismarck Underhandlinger med den danske Regering om Udførelsen af
Artikel 5 i Prager-Freden. Efter den nordtyske Rigsdags Opløsning
gjenvalgtes K. 31. Avg. s. A. med 13841 Stemmer mod 1932. Ogsaa
i den preussiske Landdag var K. Repræsentant for i. Kreds, første
Gang valgt 7. Nov. 1867 med 174 Stemmer mod 32, men da han
og Ahlmann erklærede, at de ikke vilde aflægge Ed paa den
preussiske Forfatning uden under Forbehold af Nordslesvigernes frie
Afstemningsret, vedtog Kammeret i Dec., at de havde forbrudt
deres Mandat. De gjenvalgtes 1. Okt. 1868 (K. med 170 Stemmer
mod 54), og da Kammeret nægtede at suspendere deres Edsaflæggelse,
indtil Afstemningen i Nordslesvig havde fundet Sted, nedlagde
de i Nov. s. A. deres Mandater. Atter gjenvalgte 15. Sept. 1869
(K. med 173 Stemmer mod 32) gjorde de deres Edsaflæggelse
afhængig af Kammerets Opfattelse af Preussens Forpligtelse efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free