- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
576

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krüger, Hans Andreasen, 1816-81, Politiker - Krüger (Crüger), Simon, 1687-1760, Kirurg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Artikel 5, og da Kammeret i Okt. nægtede at udtale sig derom,
forlode de Berlin.

Ved den fransk-tyske Krigs Udbrud i Juli 1870 blev K. tillige
med 4 andre Nordslesvigere bortslæbt og holdt fangen til ind i
Nov. paa Fortet Løtzen ved den russiske Grænse. Kort forinden
havde han udgivet «Diplomatisk og parlamentarisk Udvikling af det
nordslesvigske Spørgsmaal, en Memoire til det tyske Folk». Til
den tyske Rigsdag valgtes han 3. Marts 1871 med 12593 Stemmer,
10. Jan. 1874 med 11931, 10. Jan. 1877 med 10695 og 30. Juli 1878
med 9991 St. Han mødte i disse Aar i alle Samlingerne i Berlin
og hævdede ved enhver Lejlighed, hyppig gjennem Ændringsforslag,
Nordslesvigernes Ret til fri Afstemning. For sin Person vandt han
megen Sympathi hos Rigsdagens Medlemmer, fornemmelig hos
Centrum, Elsasserne og Polakkerne, men ikke for sin Sag, og da
han 1877 stillede Forslag om at træffe Forberedelser til en
Afstemning i Nordslesvig, kom det 19. April til en lang Forhandling,
som endte med, at den tidligere danske Forbundsgesandt,
Statssekretær B. Bülow (III, 275) bebudede den Ophævelse af Artikel 5,
som paafulgte Aaret efter. I den samme Aarrække gjenvalgtes han
den ene Gang efter den anden til Landdagen (16. Nov. 1870 med
189 Stemmer mod 26, 27. Okt. 1871 med 185 St. mod 23, 4. Jan.
1872 med 168 St. mod 21, 4. Nov. 1873 med 188 St. mod 32, 27. Marts
1876 med 178 St. mod 37, 7. Nov. 1879 med 157 St. mod 53), men
kom aldrig til at deltage i Forhandlingerne i dette Kammer, da
han lige til det sidste nægtede at aflægge Forfatningseden.

I de sidste Aar af hans Liv var hans Helbred svagt, men sin
faste, gudhengivne Tro paa de danske Slesvigeres retfærdige Sag
og dens endelige Sejer bevarede han til sin Dødsdag, 27. Avg. 1881.
Over hans Grav paa Bevtoft Kirkegaard, i Ribe og i Skibelund
Krat er der rejst Mindesmærker for ham, og hans Navn er
indhugget i Skamlingsbankestøtten. Han blev 26. Juli 1840 ægteviet i
Gram Kirke til Bolette Christine Thomsen (f. 28. Avg. 1821), Datter
af Gaardejer i Skodborg Thomas T.

Barfod, Dansk Rigsdagskal. S. 277.
Illustr. Tid. Nr. 1146.
Højskolebladet 1887, S. 482.

H. R. Hiort-Lorenzen.


Krüger (Crüger), Simon, 1687-1760, Kirurg.
Hans Forældre vare Skoleholder Johann Krøger og Helvig Andersdatter. Hans
Fødselsdag og Fødested ere ubekjendte. Som en ung Barberkirurg
af lovende Evner fik han ikke alene Lejlighed til at uddanne sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free