Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krüger (Crüger), Simon, 1687-1760, Kirurg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den sædvanlige Svendefart, men knyttedes ogsaa tidlig som
Discipel og Amanuensis til den forholdsvis kundskabsrige og mellem
Doctores optagne forhenværende Amtsmester Johannes de Buchwald
(III, 225); 1712 ansattes han som Marinekirurg under Jens Bings
Overmedikat, 1715 som Kirurg ved Krigshospitalet paa Ladegaarden,
og 1720 opnaaede han at blive Regimentskirurg ved Drabantgarden
og kongl. Livkirurg. Tillige udfoldede han nu en betydelig
Manuduktørvirksomhed for Barbersvendene og udgav i den Anledning
en kort anatomisk Ledetraad: «Generaltabellen von den Gebeinen
des menschlichen Köorpers» (1721, Fol.). Sammen med Livkirurgikatet
betroedes der ham Posten som kongl. Kammertjener med en
Gage af 400 Rdl., men dermed var hans Held foreløbig forbi. Han
indvikledes i de daværende Hofintriger mod Dronning Anna Sophie
og maatte i Sommeren 1728 pludselig opgive sin Stilling og forlade
Landet. Ledsaget af en ung Søn, han havde i sit 1714 indgaaede
Ægteskab med Margrethe f. Schmidt, og som ogsaa var bestemt
for Kirurgien, rejste han til Paris, hvor Anatomi og Kirurgi netop
den Gang toge et glimrende Opsving, og hvor han særlig nød godt
af sin berømte Landsmand Winsløws Vejledning. Efter Kong
Frederik IV’s Død kom K. 1731 tilbage til Kjøbenhavn og
dokumenterede derefter sine udvidede Kundskaber og Erfaringer ved,
assisteret af sin Søn, at holde anatomiske og kirurgiske Øvelser for
Barbererne. Han blev Huslæge hos Hofprædikant Bluhme, kom
vistnok derved i Forbindelse med A. Hojer ligesom ogsaa med
J. L. Holstein og havde som et af Ofrene for Anna Sophies Uvilje
gunstige Betingelser for at komme i Gunst hos den nye Konge.
Den Plan, som K. sikkert allerede tidlig havde undfanget om
at reformere den hidtil meget tarvelige danske Barberkirurgi, navnlig
ved Oprettelse af en selvstændig kongelig Læreanstalt under hans
Ledelse og nærmest efter fransk Mønster, søgte han nu af al Kraft
at realisere. 1732 kunde han efter kongelig Befaling forelægge
udførlige Promemorier desangaaende for Regeringen, og skjønt han
mødte Modstand saa vel hos Rivaler, der omgikkes med lignende
Planer, som hos det medicinske Fakultet og de privilegerede
Amtsmestre, naaede han ved Energi og Snarraadighed sit Maal i 1736;
ved den 30. April s. A. emanerede kongl. Anordning indrettedes
ikke alene en saadan Læreanstalt (Theatrum anatomico-chirurgicum),
men han stilledes i Spidsen derfor som en Generaldirektør, der
«alene skulde gouvernere alle Sager, som angaa Kirurgien i
Kongens Riger og Lande» – altsaa med en ganske overordentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
