- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
579

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krüger (Crüger), Simon, 1687-1760, Kirurg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Læreanstalten tydelig frem, skjønt K. i øvrigt havde det Held baade i
sin tidligere og sin senere Virksomhedsperiode at have Disciple, der
gjorde Anstalten Ære. Ikke blot forsømtes i høj Grad den K.
fjærntliggende, vigtige medicinske Side i Undervisningen – han forstod
med Omgaaelse af et Reskripts Paalydende at holde Fakultetets
Medlemmer borte fra sine Examiner –, men ogsaa den anatomisk-kirurgiske
Undervisning, hvortil han begrænsede sig, blev efter
kompetente Vidnesbyrd efterhaanden temmelig utilfredsstillende, saa at
de af Anstalten fremgaaede Kirurger i det hele næppe vare meget
dygtige eller kundskabsrige. K. synes navnlig at have interesseret
sig for Afholdelse af Examiner, hvor han kunde vise sig i sin Magtudfoldelse.

Det er overhovedet ikke som egentlig kirurgisk Reformator,
men derimod som kirurgisk Magthaver, som praktisk dygtig
Administrator og Organisator, at han i sin indflydelsesrige og
fremskudte Stilling har sat sig de tydeligste Spor og ogsaa erhvervet
sig Fortjeneste, om end hans Stridbarhed nok kunde vise mindre
heldige Virkninger. Med sine Mangler betegnede hans Læreanstalt
utvivlsomt et virkeligt Fremskridt i Uddannelsen af Barberkirurger,
og i Oprettelsen af en anden ikke mindre i lægevidenskabelig end
i filanthropisk Henseende vigtig Institution, det kongl. Frederiks
Hospital, havde han megen Del og viste sig utrættelig virksom
baade som Medlem af Kommissionen for Hospitalets Indretning og
senere som tilforordnet i Direktionen. At han i denne sin Egenskab
i øvrigt stadig var sig selv lig og ikke var nogen mild eller
hensynsfuld tilsynshavende, foreligger der Vidnesbyrd om, blandt
andet i hans Optræden mod Hospitalets Overmedikus Jensenius.
Naar han mod de øvrige Kommissionsmedlemmers Vilje trumfede
sin Protegé Amtsmesteren Spierling igjennem som Hospitalets
Overkirurg, var dette vistnok et af de mindre heldige Resultater af
den ubøjelige Kraft og Halsstarrighed, der aabenbart var et særlig
fremtrædende Karaktermærke for denne i det hele mærkelige Mand,
i hvis Portræt i det kirurgiske Akademi disse Karakteregenskaber
ogsaa tydelig nok komme til Syne.

Han døde pludselig 26. April 1760. Ingen af hans Børn
overlevede ham, men derimod Hustruen, der døde 22. Marts 1763.

Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen II, 345 f.
Buntzen, Chirurgien i Danmark i Midten af forrige Aarhundrede.
G. Norrie, Georg Heuermann.
J. Petersen, Den danske Lægevidenskab 1700-50.

Jul. Petersen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free