- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
588

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krøyer, Peter Severin, f. 1851, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stranden». I Foraaret 1877 drog han ud paa en 4 Aars
Rejse, der blev af afgjørende Betydning for hans
Udvikling. Gjennem Holland og Belgien, hvor han ivrig
studerede i Gallerierne, gik han til Paris, paa hvis
Salon han fandt meget, der vakte hans Beundring og
æggede hans Selvkritik; det blev ham klart, at han
endnu vilde kunne lære meget i Retning af malerisk
Foredrag, i det hele af Teknik, og han lod sig da
indskrive som Elev i Bonnats Atelier. Under denne
fremragende Lærer arbejdede han omtrent 3 Fjerdingaar
og begav sig saa (i Febr. 1878) til Spanien; i
Madrids Kunstsamlinger fandt han en ny Læremester
i den vældige Velasquez, af hvis «Los borrachos»
(Drikkebrødrene) han malede en Kopi, der vidnede om
den dybeste Indtrængen i den store Spaniers Aand og
Udtryksmaade. Fra Madrid rejste han til Granada, i
hvis Zigeunerbefolkning han fandt ypperlige Modeller;
blandt andet malede han der det store «Søndagmorgen
uden for en Ghitanobolig», som paa Udstillingen 1879
blev solgt til Nationalgalleriet. Den følgende Vinter
tilbragte han atter i Paris, malede sin «Daphnis og
Cloë», et glimrende Vidnesbyrd om det Herredømme, han
nu havde vundet over den nøgne Model, og tegnede paa
ny under Bonnat; Sommeren tilbragte han sammen med
dygtige franske Kunstnere i forskjellige Smaabyer,
særlig i Concarneau, hvor han malede Billedet af
«Et Sardineri», der saa vel paa Parisersalonen som
paa Charlottenborgudstillingen 1881 vakte almindelig
Beundring, ikke mindst ved den glimrende Redegjørelse
for Rummet.

Rejsens næste Maal var Italien. I Rom tilbragte
K. Vinteren 1878-79 for derpaa at tage Ophold i
den lille By Sora i Kampagnen; der fuldendtes 2 af
hans Hovedværker, «Markarbejdere i Abruzzerne» og
«Italienske Landsbyhattemagere»; for det sidstnævnte
fik han en Medaille paa Salonen 1881; i Hjemmet
forargedes adskillige over den realistiske Skildring
af den forkomne Haandværker og hans stakkels Drenge,
men Ankerne overdøvedes dog snart af Beundringen
for den eminente Klarhed og Kraft i Redegjørelsen
for Situation og Karakterer, for Stemningens Styrke
og for den glimrende Dygtighed, hvormed alt her var
malet. Efter et nyt Ophold i Rom, hvor den imponerende
«Messalina», der nu findes i Gøteborgmusæet, blev til,
rejste han hjem; det var i 1881.

I de følgende Aar levede K., med Afbrydelse af
nogle Rejser til Frankrig og Italien, i Fædrelandet,
dels i Kjøbenhavn, dels i forskjellige Fiskerbyer;
sit sædvanlige Sommerophold har han haft i
Skagen. Bestandig har han arbejdet med overordentlig
Energi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:33 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/9/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free