- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
597

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuhlau, Daniel Frederik Rudolph, 1786-1832, Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de lige saa smagfuldt som kunstnerisk skjønt indflettede Folkemelodier
til et Stykke, som altid har holdt sig paa Scenen og
endnu den Dag i Dag udøver den samme Tiltrækning paa sit
Publikum som for 2 Menneskealdre siden. Ouverturen er pragtfuld,
og om end nogle mene, at «William Shakspeare»-Ouverturen
er K.s i kunstnerisk Henseende mest fuldendte, er der ingen Tvivl
om, at «Elverhøj»-Ouverturen er hans populæreste, ja vel den
populæreste af alle danske Ouverturer. Ved dette Værk, der ved
et mærkeligt Træf er blevet hans Op. 100, fremtraadte K. som
national Komponist. Som almindelig beundret Improvisator paa
Klaver havde K. udviklet en Evne til under idelig Varieren og
kromatisk Modulering at lade en enkelt, simpel og skjøn Melodi
klinge igjennem som Grundlaget i sit Spil. Af saadanne simple
Melodier interesserede han sig særlig for Folkesangene; allerede
paa sin Sverigesrejse i 1815 havde han i Stockholm spillet en
Fantasi over svenske Folkemelodier, og iblandt hans mindre Kompositioner
findes adskillige Variationer over nordiske og fremmede
National- og Folkesange. Da han tog fat paa «Elverhøj», var
Vejen ham allerede anvist af Digteren, og han besad selv i rigt
Maal Midlerne til at følge denne Vej; derfor blev «Elverhøj» til
det, det er, et nationalt dansk Skuespil, maaske det skjønneste, vi
besidde, hvor Ord og Toner smelte saa uforlignelig sammen.

Efter denne lykkelige Sejer gjorde K., som 1828 havde faaet
Professortitelen, igjen en lille Rejse i 1829 til Tyskland, hvor han
bl. a. hos den leipzigske Musikhandler Bøhme hørte sin nylig
komponerede Kvartet for 4 Fløjter udføre; det var ved denne Lejlighed,
at den første Fløjtist begyndte at konversere K. om tekniske
Finesser og blev meget forbavset ved at erfare, at K. ikke var
Fløjteblæser. Efter hans Hjemkomst blev «Ravnen» af Andersen
tilbudt ham at komponere, men advaret af tidligere Uheld undslog
han sig derfor, og «Ravnen» overdroges da J. P. E. Hartmann.
Derimod komponerede han Musikken til Oehlenschlägers
«Trillingbrødrene fra Damask», som opførtes 2. Sept. 1830. Her slog han
atter ind paa den store Operastil, men Stoffet var for spinkelt til
at kunne bære denne, og da Texten tilmed var temmelig udramatisk,
kunde Stykket trods K.s livlige og melodiøse Musik ikke vinde
Publikums Gunst og maatte henlægges. I 1839 blev en Del af
Musikken tillige med udvalgte Numre af K.s andre Syngespil
anvendt ved Opførelsen af «Aladdin».

K. var alt andet end Selskabsmand. I Konferensraad Bruns

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:28 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free