Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuhlau, Daniel Frederik Rudolph, 1786-1832, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sale, hvor han i sine første Aar kom meget og akkompagnerede
Datteren Idas Sang, følte han sig aldrig ret til Pas; en Tid lang
havde han endog Opholdet der, men en skjøn Dag deserterede
han uden Varsel. Ved Hove maa han upaatvivlelig ofte være
kommen galt afsted som den Gang, da Dronningen med egne
Hænder bød ham en Kop The, og han bad om en Snaps i Steden.
Fra de fine Kredse, som i Begyndelsen havde aabnet sig for ham,
trak han sig derfor tidlig tilbage, og kun med enkelte, som den
Løvenskioldske Familie, vedblev han at staa i Forbindelse. Ogsaa
Prins Christian (senere Christian VIII) besøgte han af og til, naar
han kunde være fri for Etikettetvang. Derimod følte han sig
hjemme i musikelskende borgerlige Kredse, som hos Professor
Høegh-Guldberg, Etatsraad Nathanson, Grosserer Trier, Grosserer
Gerson, Vinhandler Waagepetersen o. fl. Weyse stod han ikke paa
nogen fortrolig Fod med, dertil vare de saa vel i deres Kunst som
i deres Personer for store Kontraster; men de højagtede gjensidig
hinanden, om end Weyse ikke altid beherskede sin Satire, og der
kunde komme nogen Bitterhed frem i Ytringer af ham, som denne:
«Instrumentere forstaar jeg ikke, det kan jo kun K » – paa dette
Punkt var K. upaatvivlelig Weyse overlegen. I de fortrolige Kredse,
hvor han følte sig hjemme, var han munter, og alle holdt af ham;
han glædede da ofte de tilstedeværende med sine geniale Improvisationer.
Lige over for Damer var han derimod kejtet og undselig,
hvad der vel var Grunden til, at den ellers ikke saa lidt af
Kvinder beundrede Mand forblev ugift. O. 1826 flyttede han til
Lyngby, hvad vel navnlig hans Kjærlighed til Naturen har bevæget
ham til; fra da af blev hans Liv mere ensomt, og i hans senere
Aar kom der noget indesluttet over ham. Musikken var hans
første og bedste, dog elskede han ogsaa Digtekunsten og læste
gjærne tyske og danske Digtere. Det danske Sprog forstod han
fuldkommen, men han talte helst Tysk; alle bekjendte Ytringer af
ham, som ere opbevarede, ere paa Tysk. I 1830 døde først hans
Fader og derpaa hans Moder, hvad der, navnlig for den sidstes
Vedkommende, smertede ham dybt. Han var da selv svagelig, led
af en ondartet Hoste og Gigtsmerter. I Febr. 1831 nedbrændte
det Hus, han boede i, hvorved alle hans Manuskripter gik tabt,
deriblandt en Generalbasskole, han i flere Aar havde arbejdet paa.
Det pekuniære Tab, han led, erstattedes ham af hans Venner;
Weyse foranstaltede en Koncert for ham, og Prins Christian tilbød
ham Bolig paa Slottet, hvad han dog afslog; men Tabet af sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
