Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunzen, Frederik Ludvig Æmilius, 1761 -1817, Kapelmester og Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og til at forsøge sin Lykke i Kjøbenhavn, hvor han ankom ved
Paasketid 1785.
Blandt de Mænd, der her toge sig af den unge fremmede og
indførte ham i de ledende musikalske og litterære Kredse, var
Musikvennen og Filanthropen Barens, Rahbek, hvem K. tidligere
var truffen sammen med i Kiel, og Skuespilleren Rosing. Hans
første danske Arbejde var Musikken til Rahbeks Sørgekantate over
Grev O. Thott, der blev udført paa Universitetet 17. Nov. 1785.
Ikke længe efter udgav han en Samling «Viser og lyriske Sange»
(1786), hvortil Rahbek havde valgt Texterne blandt Storms, Thaarups,
Prams, Baggesens, Ribers og andre af Tidens mest yndede Digteres
Poesier. I det hele gjorde han sig hurtig bekjendt ved en livlig
og alsidig musikalsk Virksomhed. Han gav Undervisning i Sang
og Klaverspil, optraadte som Klavervirtuos i «det harmoniske
Selskab» og fik allerede 1786 opført et Par større Lejlighedskompositioner
i denne fine Koncertforening, ligesom han det følgende
Aar dirigerede de aristokratiske Koncerter i det Schimmelmannske
Palais, ved hvilke Schulz’ «Athalie» blev udført. Fra en noget
tidligere Tid var en «malerisk og rig» Musik til Ewalds «Fiskerne»
i tysk Bearbejdelse af Sander. Efter at der ved Nytaarstid 1789
var udkommet en Samling Musikstykker af ham under Titel
«Zerstreute Compositionen für Gesang u. Clavier», hvoriblandt især en
interessant Behandling af Bürgers «Lenore» tiltrækker sig
Opmærksomheden, debuterede han 31. Marts s. A. paa en glimrende Maade
som dramatisk Komponist med Operaen «Holger Danske» (af Baggesen),
der vakte overordentligt Bifald, men fremkaldte den bekjendte
litterære Fejde, som havde til Følge, at K.s geniale Musik blev
skrinlagt for bestandig efter nogle faa Opførelser.
K. havde for at opnaa en fast lønnet Stilling søgt en Plads i
Kapellet som Akkompagnatør, men fik den ikke. Efter det nye
Nederlag, som «Holgerfejden» beredte ham, blev han led og kjed
af at være her. Schulz, der i 1787 var kommen til Kjøbenhavn
som Kapelmester, gav ham da det Raad at tage til Berlin, og med
Anbefalinger til Kapelmester Reichardt rejste han saa ogsaa der til
mod Slutningen af 1789 og høstede en Del Bifald baade som Klaverspiller
og Komponist, men uden at der aabnede sig Udsigt for
ham til at bane sig en Vej, hvorfor han i Efteraaret 1791, da der
tilbød sig en Stilling som Musikdirektør ved det nye Theater i
Frankfurt a. M., modtog denne og endelig fik Lejlighed til at prøve
sine Evner som Leder af en større musikalsk Virksomhed. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
