- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau /
604

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunzen, Frederik Ludvig Æmilius, 1761 -1817, Kapelmester og Komponist

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tænkt synderlig paa dette Stykke, som det var en Aftale, at K.
skulde komponere. Denne, der efter Opførelsen af «Erik Ejegod»
var utaalmodig efter at frembringe en ny Komposition for Scenen
og tillige nærede det Ønske at faa et modnere Værk end sin «Fest
der Winzer» opført i Tyskland, fik nu det uheldige Indfald at
anvende Baggesens paabegyndte Arbejde til en tysk Operatext og lod
de manglende Partier udarbejde af en Omgangsven ved Navn
Kleiber, der var ansat i Rentekammeret og gav sig af med at
skrive tyske Vers. Det var Meningen, at Stykket, der, overført
til den skotske Sagntid, fik Navnet «Ossians Harfe», og angaaende
hvis Tilblivelsesmaade K. for at bevare sin Medarbejders Anonymitet
iagttog en vis Hemmelighedsfuldhed, skulde oversættes eller
omarbejdes paa Dansk med Benyttelse af K.s til de tyske Ord
komponerede Musik, og Thaarup paatog sig dette Arbejde, men
traadte tilbage, da Baggesen lovede at fuldføre sin «Trylleharpe»
til K.s Musik. Dette lykkedes ham dog ikke, og Resultatet var,
at K. og Baggesen, der atter rejste til Udlandet, for lang Tid
bleve Uvenner. Imidlertid kom «Ossians Harfe», uden at Baggesen
fik noget at vide derom, paa Scenen baade i Wien og Hamborg.
Musikken var smuk, men Texten elendig, hvorfor Stykket faldt
ynkelig igjennem. En Del af sit Arbejde, som han selv satte
megen Pris paa, fik K. senere Anvendelse for i Syngestykket
«Kjærlighed paa Landet» (1810), en Art «Pasticcio», hvori ogsaa
blev optaget enkelte Numre af et Par ældre Arbejder fra hans
berlinske Periode, «Der dreifache Liebhaber» og «Die böse Frau».

Intet af K.s Syngespil eller andre sceniske Værker efter «Erik
Ejegod» opnaaede en lignende Succes som dette og hans foregaaende
Arbejder, men han vedblev ikke desto mindre ufortrødent
at skrive for Theatret’ vi nævne exempelvis Syngestykkerne
«Naturens Røst» (1799), «Min Bedstemoder» (1800) og «Hjemkomsten»
(1802), Musikken til Sanders lyriske Skuespil «Eropolis» (1803), til
Dramet «Hussiterne» af Kotzebue (1806) og det fædrelandske
Skuespil «Gyrithe» (1807) samt Syngestykket «Husarerne paa Frieri»
(1813). Medens der af hans ældre Værker for Scenen udkom
Klaverudtog, der rigtignok kun give et blegt og ufuldstændigt
Billede af Originalerne, blev der af hans senere Arbejder kun trykt
enkelte Brudstykker, ved hvis Valg han formedelst Tidernes Ugunst
saa sig nødt til at foretrække det lette og fattelige for vanskelige
Ting af større Betydenhed. Af hans talrige Kantater o. l., hvoriblandt
foruden de tidligere anførte maa fremhæves Thaarups

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 20:35:28 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/9/0606.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free