Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En dobbelt Gaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Kjære Far,“ udbrød den unge Mand, „du
vil da vel ikke gaa ud en saadan Aften. Hvis
du skal ha Brændevin, kan jeg da ikke sende
Sara efter noget? Kjære, lad mig sende Sara,
eller jeg skal gaa selv, — eller — —“
Vyss! — der kom en liden Papirkugle fra
hans Søsters Stol og faldt lige ned paa
Tegnebogen foran ham! Han foldede den ud og holdt
den op for Lyset.
„For Himlens Skyld, lad ham gaa!“ stod der
nedrablet.
„Ja, saa maa du ialfald tage rigtig godt paa
dig,“ fortsatte han, idet han røbede denne
pludselige Overgang med en saadan egte
mandfolkagtig Ubehændighed, at hans Søster blev ganske
forfærdet.
„Det er kanske ikke saa koldt, som det ser
ud til. Du kan ialfald ikke tage feil af Veien,
det er da endda godt. Det er ikke mere end en
hundrede Meter.“
Mumlende og knurrende over Datterens
Mangel paa Omsorg, trak gamle Mac Intyre
Yderfrakken paa sig og viklede Skjærfet om sin lange,
tynde Hals.
Et koldt, skarpt Vindgufs bragte Lampen til
at blafre, da han aabnede Gangdøren. Hans to
Børn lyttede til de dæmpede Fodtrin, medens
han langsomt famlede sig nedover Havegangens
Slyngninger.
„Han blir værre — han blir rent umulig,“
sagde Robert tilslut. „Vi burde ikke ladet ham
gaa; han kan jo ligefrem gjøre Skandale ved at
vise sig.“
„Men det er Hektors sidste Aften,“
undskyldte Laura sig.
„Tænk, hvor skrækkeligt, om de havde
mødtes, og han havde merket noget. Det var
derfor, jeg gjerne vilde, han skulde gaa.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
