Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En dobbelt Gaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Jeg synes ikke, det er mere end et Par
Dage, siden du kom iland,“ svarede hun.
„Stakkars liden! Men det varer ikke længe.
Pas endelig godt paa hende, Robert, mens jeg er
borte. Og naar jeg kommer tilbage, Laura, da
skal det være sidste Gang, husk det! Vi behøver
ikke saa mange Penge! Der er mange, som sætter
Bo med mindre. Vi trænger ikke noget Hus.
Hvorfor skulde vi det? Man kan faa smukke
Værelser i Southsea for 36 Kroner om Ugen.
Mac Daugall, vor Kasserer, har netop havt Bryllup,
og han giver blot 80 Kroner. Du behøver ikke
at være ræd, Laura!“
„Nei langtfra!“
„Den kjære gamle Far er saa gruelig forsigtig.
Vente, vente, vente, det er altid hans Valgsprog.
Men iaften vil jeg tale med ham. Jeg skal
overtale ham. Se bare, om jeg ikke kan. Og du
maa tale med din Far. Robert vil staa dig bi.
Og her har jeg opskrevet Havnene og nøiagtig
de Dage, da vi anløber dem. Husk, der maa
ligge Brev og vente paa mig ved hver eneste en.“
Han tog et Stykke Papir op af
Jakkelommen; men istedenfor at levere det til den
unge Dame, blev han staaende og stirre paa det
i yderste Forbauselse.
„Nei, nu har jeg aldrig“ udbrød han. „Se,
her, Robert; hvad kalder du dette?“
„Hold det op mod Lyset. Jo, — det er en
engelsk femti Punds-Banknote[1]! Intet
mistænkeligt ved den, som jeg kan se.“
„Og alligevel. Det er det besynderligste,
der nogensinde har hændt mig. Jeg skjønner
hverken ud eller ind af dette.“
„Hør her, Hektor,“ raabte Frøken Mac
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
