- Project Runeberg -  Guldregn /
10

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. En dobbelt Gaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og før vi vidste Ord af det, snakkede vi løs om
alle mulige Ting paa den letteste og behageligste
Maade af Verden. Tiden gik saa uformerket, at
jeg glemte hele Sneveiret, indtil han gjorde mig
opmerksom paa, at det nu for Øieblikket var
Ophold. Men, just som jeg vendte mig for at
gaa, hvad i Alverden tror du han gjorde? Han
tog et Skridt henimod mig, saa mig bedrøvet og
tankefuld ind i Ansigtet og sagde: „Jeg undres,
om De vilde bry Dem om mig, hvis jeg ikke
eiede en Skilling.“ Var det ikke besynderligt?
Jeg blev saa forskrækket, at jeg satte paa Sprang
udaf Skuret, og var langt nede paa Veien, før
han fik sagt et eneste Ord til. Men jeg forsikrer
dig, Hektor, du behøver ikke at se saa mørk
ud, for naar jeg tænker mig om, saa kunde jeg
tydelig merke paa hans Tone og Maade, at han
ikke mente noget ondt. Han tænkte høit, uden
ringeste Anelse om at fornærme. Jeg er
overbevist om, at han var gal, stakkars Mand.“

„Hm.! Det forekommer mig, at der var noget
planlagt i denne hans Galskab,“ bemerkede
hendes Broder.

„Det vilde være noksaa korrekt af mig at
gribe ind,“ sagde Løitnanten vredt. „Aldrig i
mit Liv har jeg hørt noget saa skjændigt.“

„Ja, jeg sagde, du vilde blive vred.“ Hun
lagde sin hvide Haand paa hans grove
Frakkeærme. „Det var ingen Ting. Jeg kommer aldrig
til at se det stakkars Menneske mere. Han var
øiensynlig fremmed paa denne Kant af Landet.
Det var mit lille Eventyr. Lad os nu faa høre dit.“

Den unge Mand krammede Banknoten mellem
Fingrene, mens han med den anden Haand strøg
sig over Haaret, som en, der anstrænger sig for
at samle sine Tanker.

„Det er sandsynligvis en komisk Feiltagelse,“
sagde han. „Jeg faar prøve at udtrykke mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free