- Project Runeberg -  Guldregn /
16

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Den nye Godseier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa anden Etage, før Snedkere, Blytækkere og
Møbelfabrikanter var fuldt beskjæftiget
nedenunder med at udføre tusen originale og kostbare
Planer til Eierens yderligere Behag og Velvære.
Der gik de besynderligste Historier rundt hele
Egnen om den overordentlige Luksus og absolute
Ringeagt for Penge, der prægede alle disse
Indretninger. Ingen Sum syntes for stor til at ødes
paa den ubetydeligste Smaating, naar en ganske
ringe Ulempe derved kunde afhjælpes. Rækker
af Lastvogne med de eleganteste Møbler havde
rullet gjennem Landsbyen, til de stirrende Beboeres
Forbauselse. Kostbare Skind, pragtfulde Tapeter
og Gulvtepper, Sager af Elfenben, Ibenholt og
Metaller — ethvert Glimt fra de elegante
Udstyrsbutiker og Basarer — gav Anledning til en ny
Legende. Og tilsidst, da alt var iorden, var der
kommet en Stab af firti Tjenere, der bebudede
Eierens, selve Hr. Raffles Haws Komme.

Det var derfor intet Under, at Robert Mac
Intyre saa overordentlig interesseret nedover mod
det store Hus, og lagde Mærke til de rygende
Skorstenspiber, de drapperede Vinduer og andre
Kjendetegn paa, at dets Beboer nu var ankommet.
En stor, aaben Plads med Drivhuse laa og
glitrede som en Indsø paa den ene Side, og
nedenfor stod de store Klynger af Stalde og Udhuse.

Femti Heste havde draget gjennem Tamfield
Ugen iforveien, og til disse uhyre Forberedelser
kunde man nok havt Brug for dem.

Hvem og i hvilken Stilling, kunde denne
Mand være, der øste Penge ud med en saadan
Ødselhed?

Hans Navn var ukjendt. Birmingham var
ligesaa uvidende som Tamfield om hans Herkomst
eller Kilderne til al hans Rigdom.

Robert Mac Intyre dvælede aandsfraværende
ved dette Problem, mens han stod lænet imod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free