- Project Runeberg -  Guldregn /
36

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Fra Himmelegn til Himmelegn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nationer — af engelsk Kirsebærtræ, fransk
Nypetorn, tyske Porcellænshoveder, udskaarne
Merskumspiber, vellugtende Ceder- og Myal-Træ,
østerlandske Vandpiber, tyrkiske Chibuks. Til
høire og venstre strakte sig langs hele Værelset
en tredobbelt Række smaa Skuffer, hvorpaa
Navnene af de forskjellige Sorter Tobak stod indfældt
med Elfenbensbogstaver. Ovenover var Hylder
af poleret Eg, hvori der laa Cigarer og Cigaretter.
„Forsøg denne Divan fra Damaskus,“ sagde Husets
Herre, idet han satte sig i en Gyngestol. „Den
er fra Sultanens egen Møbelfabrikant. Tyrkerne
forstaar sig meget godt paa Komfort. Jeg er
selv en lidenskabelig Røger, Hr. Mac Intyre,
saa jeg muligens har kunnet kontrolle min
Arkitekt mere her end i de fleste andre Værelser.
Malerier f. Eks. forstaar jeg mig ikke paa, noget
De snart vil lægge Merke til. Angaaende Tobak
tror jeg dog, jeg tør have en Mening. Se her“
— han trak frem nogle lange, gule, smukt
rullede Cigarer — „disse er virkelig en Smule
bedre end almindelige. Vær saa god at
forsøge en.“

Robert tændte en Cigar, der blev ham budt.
Idet han lænede sig velbehageligt tilbage i sine
Puder betragtede han gjennem de blaa, balsamisk
duftende Røgskyer denne forunderlige Mand i
den smudsige korte Jakke, — en Mand, der talte
om Millioner som en anden om almindelige
Guldstykker. Med sit blege Ansigt, sit sørgmodige,
trætte Udtryk, sine sænkede Skuldre, saa han
ud, som han knugedes under Vegten af sit eget
Guld. Der laa ligesom en taus Undskyldning,
en ydmyg Bøn om Tilgivelse i hans Tale og hele
Maade at være paa, som stod i en underlig
Modsætning til den uhyre Magt, han var i
Besiddelse af.

For Robert var hele den sjeldne Begivenhed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free