- Project Runeberg -  Guldregn /
37

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Fra Himmelegn til Himmelegn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

baade interessant og fornøielig. Hans
Kunstnernatur frydede sig i denne Atmosfære af fuldendt
Luksus og Komfort. Der kom en Følelse over
ham af Hvile og absolut fysisk Tilfredshed, som
han aldrig før havde oplevet.

„Skal det være Kaffe, Rhinskvin eller Tokayer,
eller kanske noget sterkere?“ spurgte Hr. Raffles
Haw, idet han strakte sin Haand ud mod noget,
der lignede en Tangentrække paa et Piano, der
stod ud fra Væggen. „Jeg kan anbefale Tokayeren.
Jeg har den fra den Mand, som forsyner Keiseren
af Østerrige, skjønt jeg tror, jeg tør sige, jeg
har faaet den bedste Del.“

Han trykkede to Gange paa en af
Tangenterne og sad og ventede. Efter ti Minuters
Forløb hørtes et skarpt Klik, en Luge gled
tilside, og et lidet Bræt kom frem med to høie,
smale venetianske Glas, fyldt med Vin.

„Den gjør sine Sager meget godt,“ sagde
Hr. Raffles Haw. „Det er en ganske ny
Indretning — har aldrig været anvendt før, saavidt
jeg ved. De ser, at Navnene paa de forskjellige
Vine staar trykt paa Tangenterne. Ved at trykke
disse ned, sætter jeg igang en elektrisk Strøm,
som bringer Vinkranen i Kjelderen til at aabne
sig saalænge, til det Glas, der altid staar under
den, er fyldt. Glassene, forstaar De, staar paa
en roterende Skive, saa at der altid maa staa et
under. Derpaa blir de bragt op gjennem et
Luftrør, der sættes i Virksomhed ved disses
forøgede Vegt, naar Vinen er ifyldt. Det er en
fiffig liden Idé. Men jeg frygter for, at jeg
trætter Dem med alle disse ubetydelige
Opfindelser. Det er et Indfald af mig at bruge Mekanisme,
saa langt, som det lader sig gjøre.“

„Nei tvertimod, jeg er opfyldt af Interesse
og Beundring,“ udbrød Robert begeistret. „Det
er, som om jeg pludselig var løftet ud af det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free