- Project Runeberg -  Guldregn /
44

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Fra Himmelegn til Himmelegn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eftergjorte, og ved Indbringelsen af Fugle og andre
Dyr, der synes at trives lige godt i kunstig som
i naturlig Varme. Dette forklarer alt med
Hensyn til Syd Amerika.“

„Men ikke Ægypten?“

„Nei.“ Det er ganske vist et godt Stykke
Arbeide. Jeg fik hid den dygtigste Mand i
Frankrige, i det mindste den bedste til disse
Sager, for at male denne runde Baggrund. De
forstaar, Palmerne, Kaktusen, Obeliskerne er
fuldkommen naturlige, og det er ogsaa omtrent hele
femti Meter af Sanden; selv den mest skarpsynte
Mand i England, tror jeg, knapt kan sige, hvor
Efterligningen begynder. Det er et ganske
almindeligt, og, jeg kan næsten sige, gloende,
cirkelrundt Panorama, men udført paa den mest
fuldendte Maade. Var det saa noget mere?

„Krystalbuset? Hvad skal det tjene til?“

„Det beskytter mine Gjester mod
Temperaturforandringerne. Det vilde være en daarlig Tjeneste
at bringe dem tilbage til Røgeværelset
gjennemvaade af Sved og med Spiren i sig til en heftig
Forkjølelse. Krystalhuset bliver ogsaa opvarmet,
ellers vilde Fugtighed lægge sig udenpaa det, og
hele Udsigten vilde blive ødelagt. Men maa De
virkelig gaa? dJa, her er vi altsaa atter i
Røgeværelset. Jeg haaber, det ikke blir Deres eneste
Visit, men at De kommer snart igjen. Og dersom
jeg faar Lov, vil jeg meget gjerne komme ned
til Elmdene. Kom denne Vei, gjennem Musæet.“

Da Robert Mac Intyre traadte ud fra dette
Hus med dets balsamiske, bedøvende Atmosfære
og ud i den barske, kolde Vinteraften, følte han
sig, som om han havde været paa en lang Reise
i fremmede Lande. Tiden lader sig ofte maale
efter Indtryk; han havde været i slig en romantisk
Ekstase, at det forekom ham, som om Uger var
henrundne, siden han havde den Samtale med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free