- Project Runeberg -  Guldregn /
90

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Den store Hemmelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

borte; men Landskabet laa foran dem saa sort
og trist; Dunster steg op fra de nøgne Marker
og indbyllede alt i en Taagedamp.

„Sig mig, Robert,“ sagde Raffles Haw
pludselig, idet de gik opover Alleen, „har de sendt
Deres store Billede til London?“

„Jeg er endnu ikke færdig med det.“

„Men jeg ved, at De arbeider raskt. Saa
maa De vel snart være færdig,“

„Nei, jeg frygter for, at det ikke er kommet
stort videre, siden De saa det. For det første,
saa har Lyset ikke været heldigt.“

Raffles Haw sagde ingenting, men et forpint
Udtryk gled over hans Ansigt. Da de naaede
Huset, lagde han Veien gjennem Musæet. To
store Metalkasser laa paa Gulvet.

„Her har jeg en liden Tilgift til min Samling
af Smykker,“ bemerkede han, idet de gik forbi.
„De kom netop igaaraftes, og jeg har endnu ikke
aabnet dem, men jeg forstaar af Brevene, at det
skal være et særdeles smukt Udvalg. Vi kan jo
pakke dem ud ieftermiddag, hvis De har Lyst at
hjælpe mig. Lad os saa gaa ind i Røgeværelset.“

Han satte sig selv i en Sofa og fik anbragt
Robert i Lænestolen foran sig.

„Tænd en Cigar,“ sagde han. „Tryk paa
Knappen, hvis De ønsker lidt Forfriskninger.
Og nu, min kjære Robert, bekjend saa for det
første, at De ofte har tænkt, at jeg var gal.“

Beskyldningen kom saa pludselig og saa
oprigtig, at den unge Kunstner studsede og vidste
knapt, hvad han skulde svare.

„Ja, min kjære Ven, jeg dadler Dem ikke.
Det var jo den naturligste Ting i Verden. Jeg
vilde ogsaa anseet den Mand for gal, som havde
talt til mig saaledes, som jeg har talt til Dem.
Ikke desto mindre, Robert, saa har De havt Uret,
og jeg har endnu aldrig under vor Samtale forelagt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free