- Project Runeberg -  Guldregn /
94

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Den store Hemmelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


En Lørdag Aften havde jeg fæstet en Stang
af Bismuth i en Krampe og paa hver Side
forbundet den med en elektrisk Traad for at
undersøge, hvorledes Strømmen vilde virke paa den.
Jeg havde forsøgt hvert Metal efter Tur og udsat
det for denne Kraft en til to Timer. Jeg havde
netop sat alt tilrette og fuldført Sammenføiningerne,
da jeg modtog et Telegram, der meldte, at John
Stillingfleet, en gammel Kemiker i London, med
hvem jeg havde staaet paa en meget fortrolig
Fod, var blevet farlig syg og ønskede at se mig.
Sidste Tog skulde gaa om tyve Minuter, og jeg
boede en god Mil fra Stationen. Jeg kastede nogle
faa Nødvendighedsartikler i en Vadsæk, laasede
mit Laboratorium og sprang, alt jeg orkede, for
at naa det.

Først da jeg kom til London, gik det op for
mig, at jeg havde forsømt at at stænge Strømmen,
og at den vilde vedblive at gaa gjennem
Bismuthstangen, indtil Batterierne var udtømt. Den
Kjendsgjerning syntes imidlertig ikke at være af større
Vigtighed, og jeg huskede ikke længer paa det.
Jeg blev opholdt i London til Tirsdag Aften, og
først Onsdag Morgen kom jeg tilbage til mit
Arbeide. Da jeg aabnede Døren til Laboratoriet,
vendte mine Tanker straks tilbage til det
ufuldførte Experiment, og det slog mig, at mit Stykke
Bismuth efter al Sandsynlighed nu var fuldstændig
opløst og ført tilbage til sine oprindelige
Molekyler. Selve Sandheden var jeg ikke det ringeste
forberedt paa.

Idet jeg nærmede mig Bordet, fandt jeg ganske
rigtig, at Metalstangen var forsvundet, og at
Klampen var tom. Da jeg havde merket mig
dette, skulde jeg netop til at tage fat paa noget
andet, da jeg i det samme blev oppmerksom paa,
at Bordet, hvorpaa Klampen stod, var oversaaet
med smaa, flydende, sølvlignende Legemer, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free