- Project Runeberg -  Guldregn /
119

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Et natligt Eventyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Over disse havde den gamle Mand kastet sig som
en, der tager sin retmæsssige Arv i Besiddelse.
Han laa tversover Bordet, mens han med Armene
greb om Guldbarrerne. Han trykkede sin Kind
mod dem, idet han mumlede og hviskede med
sig selv. Under det sterke, blændende Lys midt
imellem disse uhyre Hjul og sælsomme Maskiner,
var der paa engang baade noget ynkværdigt og
troldmandsagtigt ved denne lille mørke Skikkelse,
der klamrede og klyngede sig til Guldbarrerne.

I fem Minuter eller vel det stod Robert i
Mørket og Regnet og betragtede dette underlige
Syn, mens hans Far neppe rørte sig undtagen
for at klamre sig endnu fastere til Guldet og
kjærtegne det med sine magre Hænder. Robert
stod endnu uvis om, hvad han skulde gjøre, da
hans Opmerksomhed blev draget fra Skikkelsen
i Midten til noget andet, der bragte ham til at
udstøde et dæmpet Forfærdelsens Skrig, — et
Skrig, der druknede i Stormens Hylen.

Raffles Haw stod i en Krog af Værelset.
Hvorfra han var kommen, kunde Robert ikke
sige, men han var vis paa, at han ikke havde
været der, da han først saa derind. Han stod
taus, indhylllet i en lang, mørk Slobrok, med
korslagte Arme og et bittert Smil paa sit blege
Ansigt. Gamle Mac Intyre syntes at faa Øie paa
ham næsten samtidig, thi han satte i en Ed, og
klyngede sig endnu fastere til sin Skat, mens
han kastede stjaalne, gridske Sideblikke hen paa
Husets Herre.

„Er det virkelig kommet til dette!“ sagde
Haw tilsidst, idet han tog et Skridt fremover.
„Er De virkelig falden saa dybt, Hr. Mac Intyre,
at De stjæler Dem ind i mit Hus om Natten, som
en almindelig Indbrudstyv. De vidste, at dette
Vindu ikke var stængt. Jeg erindrer, at jeg
fortalte Dem saa meget. Men jeg fortalte Dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free