- Project Runeberg -  Guldregn /
124

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Smitten spreder sig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er en meget rig Mand, og De har anvendt Deres
Rigdom ædelt — ja, Hr. Haw, meget ædelt. Jeg
tror ikke, der er én blandt Tusener, der vilde
gjort det saaledes som De. Men tænker De ikke
undertiden, at det kan have en farlig Indflydelse
paa Deres Omgivelser?“

„Jeg har undertiden frygtet det.“

„Vi kan ikke regne gamle Mac Intyre. Det
vilde vel neppe være retfærdigt at omtale ham i
Forbindelse med dette. Men nu Robert f. Ex.
Han var altid før saa interesseret i sit Arbeide.
Han var saa begeistret for Kunsten. Det første,
han begyndte at tale om, naar man mødte ham,
var som oftest noget, der angik hans Planer,
eller hvor langt han var kommet med sit sidste
Billede. Han var ærgjerrig, fremadstræbende,
havde Tro paa sig selv. Nu bestiller han
ingenting. Jeg ved specielt, at det nu er to Maaneder
siden, han satte Pensel paa Lærredet. Han var
før en studerende, nu er han bleven en
Lediggjænger, og hvad værre er, jeg frygter, en
Snyltegjest. Tilgiver De mig, at jeg taler saa
lige ud?“

Raffles Haw sagde intet, men han slog ud
med Hænderne som et Tegn paa Smerte.

„Og saa er der noget at sige om
Landsfolket,“ sagde Præsten. „Deres Godhed har maaske
været lidt mindre vel overveiet der. De synes
ikke længer at være saa selvhjulpne eller saa
selvstændige som tidligere. Der var nu gamle
Blaxton, som Fjøstaget blæste af for forleden Dag.
Han pleiede at være en Mand med Tiltag og fuld
af Udveie. For tre Maaneder siden vilde han
have taget en Stige og faaet Taget paa igjen i
to Dagværk. Men nu gav han sig til at sidde
og vride sine Hænder og skrive Breve, da han
vidste, at det vilde komme Dem for Øre, og at
De vilde rette paa det. Saa er det ogsaa gamle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free