- Project Runeberg -  Guldregn /
126

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Smitten spreder sig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var saa daarlige i mindre Ting, hvorledes kunde
han da tænke, at de vilde blive bedre ved de
større Planer, han havde lagt? Dersom han ikke
kunde betale en simpel Bondes Gjæld uden at
gribe forstyrrende ind i de store Love for Aarsag
og Virkning, som ligger til Grund for alle Ting,
hvad kunde han da haabe, naar han opnaaede at
fylde Nationernes Skatkamre og blandede sig ind i
Handelens komplicerede Forholde eller vilde sørge
for de store Masser af Befolkningens
Fornødenheder? Han bævede tilbage med Skræk, idet han
dunkelt øinede, at uhyre Problemer stillede sig
op imod ham, hvor han kunde begaa Feiltagelser,
som ikke hele hans Rigdom kunde gjenoprette.
Forsynets Vei var den strake Vei. Og han, den
halvblinde Skabning, som han var, han skulde
tage sig for og forsøge at forandre og rette paa
den Kunde han bli en Velgjører? Maatte han
ikke snarere komme til at bli den største
Fordærver, som Verden nogensinde havde seet?

Men snart kom en roligere Stemning over
ham. Han stod op, badede sit hede Ansigt og
sin febrilske Pande. Var der ikke, trods alt
andet, ét Felt, hvor alle var enige om, at Penge
kunde anvendes vel? Det var ikke Naturens
Veie, men snarere Menneskets Veie, han vilde
forandre. Det var ikke Forsynet, som havde
anordnet, at Folk skulde leve forsultne og
sammenhobede i mørke Afkroge. Det var en Følge
af kunstige Betingelser og maatte vel kunne
rettes paa ved kunstige Midler. Hvorfor skulde
ikke hans Planer dog slaa igjennem, og Verden
forbedres gjennem hans Opdagelse. Dernæst var
det heller ikke sandt, at han bragte en
Fordærvelse over dem, som han kom i Berørelse med.
Der var jo Laura; hvem kjendte ham bedre end
hun, og hvor god og sød og sand var ikke hun?
Hun havde idetmindste intet tabt ved Kjendskabet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free