- Project Runeberg -  Guldregn /
127

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Smitten spreder sig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til ham. Han vilde gaa ned og se til hende.
Det vilde være beroligende at høre hendes Stemme
og at vende sig til hende for at høre hende
udtale sin Medfølelse i denne hans mørke Time.

Stormen var død hen, men en mild Vind
blæste og Følelsen af den kommende Vaar laa i
Luften. Han indsugede den aromatiske Duft af
Furutrærne, medens han vandrede ned ad den
krumme Kjørevei. Foran ham laa det lange,
heldende Landskab, isprængt med Forpagterhuse og
smaa røde Stuer med Morgensolens skjæve Straaler
paa deres graa Tage og skinnende Vinduer.
Hans Hjerte følte sig draget til alle disse
Mennesker med deres mangfoldige Bekymringer, deres
trange, smudsige Usseldom, deres Stræv og Haab
og sjæleknugende Bekymringer. Hvorledes skulde
han naa til dem? Hvorledes skulde han stelle
sig for at tage Byrden fra dem og dog ikke
lægge Hindringer iveien for deres Livs Formaal?
Thi mere og mere gik det op for ham, at enhver
Lutring af Livet gaar gjennem Sorg, og at det
Liv, som ikke lutres, er et Liv uden Formaal.

Laura var alene i Dagligstuen i Elmdene,
thi Robert var gaaet ud for at træffe de endelige
Foranstaltninger for sin Far. Hun sprang op,
da hendes Forlovede traadte ind, og løb frem imod
ham med en indtagende jomfruelig Mine for at
hilse paa ham.

„O, Raffles!“ raabte hun, „jeg vidste, at du
vilde komme. Er det ikke skrækkeligt, dette
med Pappa?“

„Du maa ikke komme i Oprør over det, min
Elskede,“ svarede han mildt. „Det kan jo hænde,
at det ikke er saa farligt alligevel.“

„Men det hændte, før jeg var oppe imorges.
Jeg vidste intet om det før ved Frokosttid. De
maa have gaaet op til Herresædet meget tidlig.“

„Ja, de kom temmelig tidlig.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free