- Project Runeberg -  Guldregn /
135

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Den større Hemmelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til hans Værelse, thi han var elsket af alle, som
havde været i hans Tjeneste. Robert alene blev
tilbage med Politibetjenten i Laboratoriet. — Han
vandrede som i Drømme omkring i Værelset,
forbauset over den almindelige Ødelæggelse. Raffles
Haw havde øiensynlig iværksat en fuldstændig
Tilintetgjørelse af alle sine Apparater efter først
at have benyttet sine elektriske Maskiner til at
reducere hele sit Oplag af Guld til Protyle.
Skatkammeret, som havde slaaet Robert med
Beundring, bestod nu kun af de fire bare Vægge, medens
det glimrende Støv paa Gulvet kundgjorde den
Skjæbne, der havde rammet den pragtfulde
Samling af Ædelstene, der for sig alene udgjorde en
kongelig Formue. Af hele Maskineriet var der
ikke et eneste helt Stykke uskadt tilbage, og
selv Glasbordet var splintret i tre Dele.
Gjennemgribende alvorligt maatte det Arbeide have
været, som Raffles Haw den Dag havde fuldført.

Og pludselig tænkte Robert paa den
Hemmelighed, som laa opbevaret i det lille Skrin i
den jernbeslaaede Kiste. Det skulde meddele ham
det ene væsentlige, sidste Led, som vilde gjøre
hans Kjendskab til Fremgangsmaaden fuldstændig.
Det var lukket, men Nøglen stod i. Han dreiede
den om og aabnede det. Der laa en hvid Billet,
hvorpaa hans eget Navn var skrevet. Med
skjælvende Hænder udfoldede han den. Var han
Arving til Eldorados Rigdomme, eller var det
hans Skjæbne at forblive en fattig, kjæmpende
Kunstner? Seddelen var dateret samme Aften og
lød saaledes:

        „Min kjære Robert!

Min Hemmelighed skal aldrig blive benyttet
mere. Jeg kan ikke sige Dem, hvormeget
jeg takker Himlen for, at jeg ikke ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free