Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
dem til at glimre som bestrød med rosenrøde Stene.
Under Træernes Grene ligger lette Lag af blaalige
Skygger, og der er en lysende Friskhed over de rimvaade
Kviste og de gulnende Buske.
Og hvor Lien endnu har Farver! Birkens
gyldent-gule Løv mod Aspens blodrøde, Rognens rustbrune Blade
med de glødende Bærduske indimellem, Lønnens klare,
gjennemsigtigt gule Farver, der minder om Rav, fint,
skinnende Rav, og Asken, der endnu staar kraftig grøn,
men hvis Løv dog alt har faaet et Skjær, et eget Præg
— ved ikke, hvori det bestaar — af Dødsdommen.
Det er ganske stille rundtom. Solen kommer frem
gjennem et slørlet Taagelag, og det begynder at blinke
og glimte i Rimet, og langsomt forvandles det til klare
Draaber, der triller ned langs Straaene og taber sig i
Græsset eller blir hængende i de fine, graa Slør, som
Edderkoppen har spundet mellem Kvistene. Men hvor
Solen ikke kan komme til, bag brede Stammer, bag
Stene og i Grøfter, der blir Rimet liggende hele Dagen
igjennem som en lyseblaa, straalende Emalj.
Let og med klare Linier tegner Fjeldene sig mod
den lyse Luft, der nede langs Horizonten har et svagt
rødligt Anstrøg, mens Himmelen længer oppe lyser med
denne blegblaa Farve, der er Høsten egen. Midt paa
Dagen, mens Solen skinner, kan det endnu være saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
