Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inde i de lyse Stuer, ved de festlige Glas .... Gaar
ud under de evige Stjerner — ud under denne Himmel,
der er en Del af det uendelige Rum, og hvor vort nye
Aar nu skal fødes . . . . . og det gamle dø.
Paa den dybe, sorte Himmel er der i denne Aarets
sidste Time ingen Forandring at se. Blandt de talløse
Stjerners Flokke, hos Kastor og Pollux, Orion og
Jupiter, i Berenikes gyldne Haar og blandt Pleiadernes
lille Skare, hvorhen Blikket end vil flakke over det
mørke, store Himmelrund — ingen Forandring. —
Hvorfor ruller ikke det gamle Aar hen, ud i Rummet, som
en Taage, en Damp, der løser sig op og forsvinder?
Og det nye Aar, hvorfor stiger det ikke op, der i Østens
Synskreds, som en ung, lysende Morgenrøde, som en
Gud med den unge Lysfakkel i sin Haand? . . . . . . .
hvorfor, hvorfor er Du saa ubevægelig, Natur,
ligeover-for alle vore Omskiftelser, ligeoverfor alle de
Forandringer, der rummer vor Lykke eller vor Fortvilelse? —
vi, der elsker dig saa høit? — —
Nattens Luft er kold som Is, og Stjernerne funkler
med iskolde Straaler. Ingen anende Bæven
gjennem-farer det endeløse, sorte Rum, hvor Kloderne vandrer
sine evige Baner . . . . . og hvor Tidens Timer dør i
Evigheden, hvor Minutterne rinder ud og forsvinder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
