Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skal man tage den mindste. Saa faar man
mere bagefter.
— Ikke altid, sagde Maja, som allerede havde
Erfaringer.
Da Letty var omkring de ti Aar, var hun
mager og taus, ofte mut og lidt uopmærksom.
Men da hun blev tolv og kom i Skole, kunde
kun le igen — bare man saa’ paa hende,
fniste hun og brast tilsidst i Latter, og ingen var
saa oplagt til Løjer og Spilopper som hun.
Sine Dukker brød hun sig ikke det bitterste
om. De førte i Reglen en sørgelig Tilværelse
under Kommoder og Sofaer og havnede
sædvanligvis alle efterhaanden i «Majas Skab».
For Maja legede altid med Dukker og hang
trofast ved dem i Aarenes Løb.
Fra Begyndelsen af Oktober talte Børnene
kun om «naar det bliver Jul», og saa snart
de begyndte at kunne lave nogle kluntede
Bogstaver, skrev de «Ønskesedler», som var baade
lange og pragtfulde. Majas især. De var som
Regel delte i to Kapitler: det ene «Hvad jeg
ønsker mig», og det andet — med mindre
Bogstaver — «Hvad jeg ikke faar». Det, hun
helst ønskede sig, stod naturligvis altid i
sidste Afdeling.
Mellem Juleaften og Nytaarsaften kom i Beg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
