Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
angav, i hvilken Retning Værtshuset laa. Men
da Kusken prøvede paa at faa Hestene til at
høje af, stejlede de og vilde ikke gaa længere.
— Hvad er der i Vejen? raabte Løjtnanten
inde i Vognen og fik straks en Pistol frem.
Men Kusken bandede og brugte sin Pisk,
indtil de stakkels Heste pludselig gav efter,
styrtede afsted i fuldt Firspring og ikke
standsede, før de havde løbet Panden mod Porten
til «Den blaa Gedde».
Der kom de rejsende straks ind i
Skænkestuen, og Værtinden, som var stor og rød, og
havde hvide Skørter og tykke Ben og lo
ualmindelig meget, satte et Tællelys midt paa det
runde Bord og spurgte, om nogen af dem var
kommet noget til, da Hestene løb løbsk. Da de
sagde, at det var de ikke, lo hun endnu mer
og sagde, at hun saa sikkert havde ventet dem,
og at hun havde nystegte Kyllinger med
Persille og Grønærter til dem til Aftensmad. Hun
gav dem ogsaa en Flaske af den berømte Vin,
som var endnu berømtere end den, de havde
faaet i Assmannshausen.
Baade Løjtnanten og Fruen syntes ogsaa
straks, at den fremmede havde haft Ret, naar
han sagde, at Værtinden i «Den blaa Gedde» var
den flinkeste og rareste Værtshusholderske i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
