Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kel med et Par Øjne, som næsten var større
end den Æggeskal, den endnu bar paa sin Ryg.
Den rare Dorking-Dorrit tog sig ogsaa af den
sidste Kylling, og saadan voksede den op
sammen med alle sine tolv Søskende og en hel
Del andre Kyllinger. Den var god og
forstandig, holdt sig klogt og skikkeligt under Hønens
Vinger, fulgte Flokken og lærte villigt at tage
Korn og Orme, men — da den opløftede sin
Stemme og begyndte at pibe, saa peb den ikke,
som andre Hønekyllinger plejede at pibe. Hun
havde et andet Mæle — hun galede!
Hanekyllinger er naturligvis forudbestemte
til at gale — en Dag før eller senere, det gør
ikke noget til Sagen. Ældre erfarne Høner har
ogsaa Lov til det, naar de ikke selv skammer
sig ved det. Men en lillebitte Hønekylling . . .
Det var ikke alene højst forbløffende — det
var i allerhøjeste Grad uhyggeligt og
unaturligt.
For man maa jo vel erindre, at
Hønekyllinger, hvad Stemme og Udtryksmaade angaar,
ikke er det mindste forskellige. Man kunde
ligesaa gerne tænke sig en nyfødt Kattekilling
med et Par funklende, skarptseende Ørneøjne
som en Kylling med et Pippip, der ikke lyder
akkurat som det allerførste lille Pippip, Adam og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
