Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Mand knap kunde spænde om den. De
fleste Ungtræer stod og sov uden at svare eller
rystede bare søvnigt paa Hovedet; men et lille
rask Fyrretræ, som voksede midt i en
Myretue, vidste Besked, og saa kom den lille Høne
endelig til den store Gran, som var højere end
det højeste Mastetræ og saa tyk, at en Mand
ikke kunde spænde om den. Det var det sidste
Træ, hun kom til, før Ugleskoven paa den anden
Side Tørvemosen og Mørkegrotten begyndte, og
da hun kom derhen, var hun saa mat af Sult og
Tørst og saa træt af den uvante Flyvning, at
hun næppe orkede at løfte Vingerne mere.
— Du gør en Dumhed, sagde Granen, da
den havde takket for Hilsenen. Du gør en stor
Dumhed, men det kommer ikke mig ved.
Massevis af unge Haner og smaa Høner, som var
rendt fra deres Familie, har jeg set prøve paa
at flyve over Dug- og Rimfrostledet, men hvem
er det lykkedes? Ikke for en eneste af dem er
det lykkedes, og jeg véd ikke, hvorfor du saa
skulde kunne gøre det.
— Jeg har de fire Korn, som en blind Høne
har fundet, sagde Sølverdun ydmygt.
— Alle blinde Høner finder Korn, sagde
Granen foragteligt. Hvad det gælder om, er ikke
at lade sig blinde af Solen, naar man kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
