Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dér sad i Morgendæmringen en stor sort Kat
med Øjne saa røde som Kulgløder. Da hun
saa’ ham, blev hun saa bange, at hun et
Øjeblik troede, hun skulde falde lige ned i Gabet
paa ham. Men saa kom hun til at huske,
hvad Granen havde sagt: Tro ikke, hvad
du ser.
— Det er ikke en rigtig Kat, tænkte hun.
Det er Kivlingen. Og saa lod hun behændigt
et af Kornene falde ned i Gabet paa ham. Det
var lidt vovet, for hun havde ikke mere end
lige fire, og de tre — det vidste hun —
skulde Bøtotten have, ellers slap han hende
ikke ind over Grænsen.
Det var Kivlingen — og det var godt — og
medens han fangede det dyrebare Korn paa
Tungespidsen, sprang pludselig Bringaren og
Kivlingens Bring — der saa’ ud som en Skade
og en Krage — op lige ved ham og begyndte
at slaas med ham. Den, som kan sluge og
fordøje saadant et Korn, bliver nemlig meget
vis, og derfor vilde de allesammen gerne
have det.
— Nu er jeg lykkelig og vel forbi dem!
tænkte Sølverdun, da hun saa dem neden
under sig som en sort, uformelig Klump alle tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
