Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en lang rød Kjortel med blaa Kappe og
løftende det gloriekronede Maria barn op i begge
Hænder. Men naturligvis kunde man kun se
Maleriet, naar Solen skinnede bag ved det
forgyldte Vindue. Om Aftenen — som nu — naar
Vokslysene brændte inde i Kapellet, saas
Billedet kun ganske utydeligt. Dog vidste
Fiam-metta selvfølgelig, at det stadig fandtes der, og
med Øjnene fulde af Taarer hævede hun nu
sukkende sine foldede Hænder op mod Guds
hellige Mormoder og bad hende løfte Dødens
Sten fra Prinsens Bryst, saa hans unge Hjerte
atter kunde slaa. Saa længe hun blev ved med
at bede, saa’ hun ingenting, saa inderlig
optagen var hun af sin Bøn, og Øjnene var
desuden fulde af Taarer. Men pludselig forstod
hun, at det stærke Skin over Alteret umuligt
kunde komme fra Vokslysene alene, og da hun
— forbavset og lidt nyfigen — tørrede Taarerne
bort, saa’ hun til sin Forundring, at midt i
den mørke Nat stod den hellige Anna ligesaa
straalende, tydelig og klar paa Vinduets gyldne
Grund, som om den stærkeste Middagssol havde
skinnet uden for Kapellet. Hun bøjede sig hen
mod Fiammetta, og idet hun lod den røde Rose
falde, som Barnet bar i sin lille Haand, sagde
hun:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
