Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
duet var atter blevet mørkt som før, og da
Fiammetta, idet hun aabnede Kirkedøren, endnu
engang vendte sig om, saa’ hun Flammerne
fra de hundrede Vokslys som ligesaa mange
flammende Tunger bøje sig hen imod hende
med en sidste Hilsen fra den døde Prins, der
med lukkede Øjne laa paa Gulvet foran Alteret.
Med begge Hænder trykkede hun Hjertet op
mod sin varme Hals og Hage, men alligevel
kunde hun ikke holde det varmt. For hvert
Skridt, hun gik ude i den mørke, kølige Nat,
følte hun, hvordan det blev koldere og koldere og
skrumpede mere og mere sammen. Og Vejen
til Malamocea, som førte over Klipper og stride
Bjergbække, der nu i Vaarbrudet var stridere og
dybere end ellers, var lang og besværlig. Til Slut
syntes hun til sin Forfærdelse, at Hjertet kun
føltes som et ganske lillebitte tørt Rødløg i
hendes Hænder. Men hun skyndte sig, saa meget
hun kunde, og brød sig ikke om, at hendes
Klæder sønderreves og hendes Fødder, som blev
skaarne af de skarpe Stene, blødte og gjorde
ondt. Men hvormeget hun end skyndte sig,
varede det længe, længe, før hun skimtede
Taarnet paa Klosterkirken i Malamocca, og da
hun endelig naaede hen til Klippen, hvorpaa
den laa, havde hun endnu tilbage at klatre op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
