Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ad alle de to tusind høje Trappetrin, udhugne
i Stenen, før hun kunde komme op til Alteret
og tale med den hellige Jomfru selv.
Hun gik og gik — den lange Kjole, som hun
ikke kunde løfte op, var nu aldeles laset og
sønderreven og lignede en Tiggerskes, medens
Blodet strømmede fra de nøgne Fødder under
den. Dog var alle disse Lidelser intet at regne
imod den uudholdelige Angst, hun led under,
ved at føle, hvordan Hjertet inde i hendes varme
Hænder for hvert Minut blev mindre og
haar-dere, til hun syntes, hun kun bar en lille rund
indskrumpen Nøddekerne. Tilsidst kunde hun
ikke mere — hun gled og forvred Foden.
Næste Morgen fandt Klostersøstrene ved
Trappens Fod en ung Pige i dyb Søvn med fast
sammenfoldede Hænder, og i Hænderne laa et
lillebitte Blomsterfrø. De bar Fiammetta op i
Klostret, og da hun var syg og træt og ikke
længere havde noget at leve for — for Prinsens
Hjerte var jo forsvundet — vilde hun gerne
være Nonne og for bestandig blive dér, hvor
hun nu var. Men Blomsterfrøet havde en af
Søstrene taget Vare paa, og det plantede hun
i Klosterhaven. Kun et Par Dage efter voksede
der en grøn Plante op med lang hul Stængel
og en stor guldgul Blomst, og i Løbet af kort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
