Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Netop saadan en Aften mødte hun Prinsen
af Eboli, som kom hjem fra Markgrevinde Claras
Bryllup og fra mange andre Æventyr, han havde
haft paa Vejen. Han red højt til Hest og havde
de dejligste Klæder, Carmencita nogensinde
havde set, og de dejligste Øjne og en Hat med
hvide Fjer i, som han havde Ret til at beholde
paa Hovedet i selve Kongens Nærværelse og
aldrig behøvede at tage af for noget Menneske
i Verden. Men da Carmencita kom i sit tynde
Skørt paa sine bare Fødder, tog han den straks
af og sænkede den saa dybt, at Fjerene i en
lang Bue fejede hen over den støvede Vej.
Saa sprang han af Hesten og spurgte hende,
om hun ikke kunde vise ham en Kilde, hvor
han kunde slukke sin Tørst, for han var faret
vild mellem Bjergene og havde ikke hele
Dagen faaet hverken vaadt eller tørt. Jo, det kunde
Carmencita godt, for det traf sig netop saa
heldigt, at den eneste Kilde, som fandtes i hele
den Del af Estramadura, sprang ud lige i
Nærheden af dem. Og da Prinsen af Eboli havde
de dejligste Klæder, hun nogensinde havde set,
og de dejligste Øjne og den mildeste Stemme
og den kækkeste Latter, hun nogensinde havde
hørt, saa blev hun staaende ved Kilden, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
