Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stødte paa Kanterne og itu slaaede, næsten
hver evige en. Letty samlede omhyggeligt
Stumperne sammen og svøbte hver Brik for sig ind
i Silkepapir: de laa i Række som forbundne
Soldater paa et Lasaret. Men Dagen efter var
det den samme Elendighed: ikke en Trevl
Silkepapir var der tilbage, og alle Brikkerne saa’
endnu mere medtagne og mørbankede ud end
før. Alle undtagen den hvide Dronning, som
havde stillet sig op mellem de fire Taarne —
hun stod ubevægelig midt paa det tavlede
Skakbræt og holdt sine hvide Elfenbensøjne
dybt nedslagne og saa’ ud, som om intet i
Verden kunde røre hende.
Men nu syntes Letty virkelig, at det var
gaaet for vidt, og hun bad Musen, som bor i
Hullet ved Kakkelovnen, og som kan æde sig
ind alle Vegne, om den ikke vilde være saa
rar og finde ud af, hvordan alt dette hang
sammen. Det turde Musen imidlertid ikke;
men den bad saa mange Gange om Forladelse,
fordi den ikke kunde være Letty til Tjeneste.
Den havde allerede éngang af egen Drift prøvet
paa at gøre Visit i Kommodeskuffen og gøre
Skakherskabets Bekendtskab, men det maatte
den sige, at det gjorde den aldrig om igen.
Aldrig i sit Liv var den bleven saa uforskammet
M. Malling: Det hvide Hus. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
