- Project Runeberg -  Det hvide hus og den røde hytte : æventyr og historier /
117

(1911) [MARC] Author: Mathilda Malling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

undtagen du holder dit Løfte og siger mig,
hvem du er, sagde den røde Konge.

— Det vil jeg aldrig sige, sagde den hvide
Dronning. Det véd du. Det har jeg sagt dig
saa tidt.

— Men jeg vil, brummede pludselig en dump
Stemme nede fra Dybet, og da Letty forfærdet
strakte Hals og kiggede ned, saa’ hun i
Maane-skinnet, som ogsaa trængte sig ind i den aabne
Kommodeskuffe, et af de hvide Taarne staa
lige foran den røde Konge i det lyseste Hjørne.

Den hvide Dronning lod, som om hun
ingenting hørte. Hun saa’ ligesaa ligegyldig og
muggen og stolt ud som sædvanlig. Hun satte sig
til Rette og foldede Hænderne under Hagen og
bøjede sig frem og saa’ langt ud over det
maanehvide Gulv.

— Jeg er led og ked af denne evindelige
Kiv og Strid her, mumlede Taarnet atter i
Skændetone, og det lønner sig ikke længer at
holde paa dine gamle Hemmeligheder.

Den hvide Dronning sad bare og tav.

— Hun hedder Kleopatra, begyndte den dumpe
Stemme atter langsomt, og hun var engang
Dronning af Ægypten. Men hun var for stolt
til at dele almindelige Menneskers Lod og vilde
ikke dø paa almindelig Maade. Saa bad hun

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:38:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dehvidehus/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free