- Project Runeberg -  Det hvide hus og den røde hytte : æventyr og historier /
133

(1911) [MARC] Author: Mathilda Malling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Skivæddeløb og Dagen efter Kælketur —
altsammen til Ære for Vanlandelise. Men naar
man har rutschet over hele Himlen paa en
Stjerne, bryder man sig ikke om den største
Bobsleigh, og Bjørnene kunde ikke undgaa at
se, at Prinsesse Snehvide gabede. Og naar de
spurgte, hvorfor hun gabede, sagde hun rent
ud, at hun kedede sig. Saa blev de unge Bjørne
ærgerlige, men Bjørnedamerne blev virkelig helt
stødte og sagde ganske ligefrem, at hun kunde
jo prøve paa at se, om hun fik det
morsommere et andet Sted.

Imidlertid var den unge Bjørn, som først
havde mødt Vanlandelise — han hed Trobjørn

— kommen til at holde saa meget af hende,
at han slet ikke kunde taale at tænke paa, at
han skulde skilles fra hende. Og da hun
bestemte sig til at rejse videre og se sig om paa
Jordkloden og prøve paa at finde et Menneske,
bad han derfor saa bønlig, om han maatte faa
Lov til at følge med hende og hjælpe og
beskytte hende paa Rejsen. Og det fik han.

— Jeg vilde ogsaa gerne hjælpe dig med at
finde et Menneske, sagde han, og jeg skal gøre
mit bedste, men jeg forbereder dig paa,
Prinsesse, at det ikke vil lykkes os. Der findes
nemlig ingen Mennesker mere her paa Jorden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:38:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dehvidehus/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free