Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ind med en bred og svulmende Strime
Af spillende Glands, as tindrende Stov,
Gg til mildnet Lys blev Msrket derinde;
Ret som den sorteste Sorg drives nd,
Naar et Lysglimt sra Gnd
Kan gsennem Menneskebrystet finde.
I Skovbunden blinked det gyldne Nos
Under hcengende Grene; det tyktes derhos,
Som de svajende Kviste allevegne
vilde vandringsmanden med Rors betegne.
Gg Rsgelse, bragt as Nature?! selv,
Bolged op under Lovsalens Kirkehvcelv
I Dust as den blomstrende Caprisol,
Der klattred og sogte den varme Sol.
Dog, lidet gav Munken Agt herpaa;
Alene ham udi Sinde laa,
L^vad han havde lcrst og lcest om paany,
javert Sagn om Guds egen hellige By,
Der med slanke paladser vidt ligger bredt
Gver Landet, som Mennesker aldrig har set.
Gg han losted mod Aimmeleu op sine Blikke
„G L^erre, mig giv
„Det evige Liv!
„Dog hvormed det udfyldes, satter jeg ikke."
Da med Lt han fornam
Ln mcrgtig Musik, der henrykked ham,
Gg da han sorundret omkring sig saa,
Faldt hans Gje kun paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
