Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men ban. gav kende Haanden og tog i Favn sin Brnd,
Gg hun gik bort med Thrist til paradiset. —
F y r s t H e n r i k .
Sig, Llse, vilde Du mon have snlgt ham
S a a g l a d s o m h u n ?
L l s e .
Ja, gjerne vilde jeg!
F y r s t H e n r i k .
Det tror seg oin Dig; og vcrr knn forvisset om,
At naar engang den store Brudgom kalder Dig,
Da vil han om din lyse j?ande lcegge ned
Lj Tornekronen men en Rrands af Roser smaa.
Lig St. Tcecilias Rammer skal din Bolig hist
Oed hvert dit Trin med rene Toner fylde sig
Gg eviggron er Haven, Du i Himlen faar,
Thi der er selv den mindste Blomst ndsdelig! —
2.
^Sn Stue i Mondegaarden.
(Tusmorke. Ursula spinder. Gottlieb sover i sin Stol.)
U r s u l a .
^IHorkere og markere Skyggerne sig male,
Knapt nok et Glimt gjennem Ruden falder ind,
Eller mine Gjne lcegge sig til Dvale,
Jeg kan ikke se mer at rede mit Spind.
(Standser Rokken og kalder:)
Lise, Llselille!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
