Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til mere Gndt har jeg ingen Lvne
Gg ingen Villie, Fyrst L^oheneck,
Det stride Sind bar saaet sit Rncek.
Run een Ting kunde min Stolthed lamme,
Run Eet der var, hvorfor jeg,bar Frygt;
Det saa Gud strar i sin visdoms Rlogt
Vg ramte just, hvor han skulde ramme.
Det er sorbi, jeg er blind, jeg er blind!
j?aa Jorden er Alt formorket og ode.
Flammer som flakkende Nordlysskin,
Glands som as Blod og as Roser rode.
Billeder, eggende, daarende, sode,
Fyldte med Synd mit forvildede Sind.
Dersor har Gud ladet haardt mig bode:
I Mulm med mig selv han lukked mig ind,
Gg frier mig kun ud, om helt jeg begynder
Mit Liv paany, mens der end er Frist,
Gg beder om Lys og Beskuelse hist:
Guds Lam, der udsletter Oerdens Synder,
Forbarm Dig, k^erre, forbarm Dig, Thrist!
Dog sor histoppe mig Lyset skinner,
!Naa her jeg sones med mine Fjender
Gg mildne deres retscerdige karm.
Nu lost, Fyrst Aoheneck, Lders Arm,
Slaa mig paa Mund og paa begge Rinder,
Og tugt mig frit sor mit Voermod,
Som tidt I onsked, jeg tugtes skulde.
Naar da Iert Nag er mcvttet tilsulde,
Tilgiv mig saa sor Guds hellige Blod!
IW6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
