Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaa Nogle ned til mig; inen Alle, Alle,
Som vceve sig af loerd, usslsomt hovmod
En Narredragt for Tid og Evighed,
Skal bcere den hos mig, som her de bar den.
Ti! Jord og Himmel har de Intet kjendt,
Gg saa gaa de naturligt nok til Helved.
Ajedsommelige, sikkre Eontingent!
Dog, mine Gjcester komme. Jeg forneminer
En Duft fra Haven hist, jeg aldrig glemmer.
Dens Bund er toet af blaa Oioler fuld.
Der trives Tillid; Elskov uden Lige
Udfolder frit de tunge Roser rige,
Gg iutet Hjerteblad faar Nattekuld.
Fra unge, friske Sjcele stundom bceres
Den samme Vellugt over Jorden hen,
Mens de af Troen paa det Gode nceres,
Til langsomt de af Skuffelser fortceres
Vg Mistillid og Spot sorkrammer dem.
Men hendes Tro kan ikke blive rystet;
Den staar som paradisets palmetrceer,
Dens Frugt af Frygtlsshed har alt hun hsstet,
Den dufter stcrrkt, den salder mig for Brystet,
Min Stemme synker, naar hun kommer ncer,
Vg selsomt, at jnst jeg skal hende sende
Did op, hvor aldrig selv jeg komme kan.
Det er en Haan! Men der maa gjsres Ende
Paa Rampen. Aar jeg hende fsrst sra Hoende,
Skal Ingen vcrre mig saa vis son: han.
(Fyrst lyenrik og Else komme ind.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
