Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gn Stjerne glimtede liden og fjern
Hsjtoxpe. Men nede fra Mosebuftden
Hinsides Floden kom Taagerne frem,
piblende op som en hvidlig Em,
Der steg og skylled ind omkring Luuden.
Og jeg var glad, skjsndt ikke som nu.
Ln Anden boldt min Haand, ikke Du.
Ln anden Arm jeg folte sig lcegge
Omkring mit Liv, og hvert Grd af Begge
Blev trofast i Hjertet as Begge gjemt.
— Hvorfor betragter Du mig faa forstemt,
Min Brud, min egen Hustru, Fyrstinde?
Vcer Du kun tryg, det var ingen Kvinde,
Ln Minnesanger det var, en Mand.
Han kjcemper nu i det hellige Land
Med Rors i Brynjen og Staal om Hcerden,
Staal i sin Rsst og et Mod as Staal,
Og Gjet aldrig vendt sra sit Maal.
Dog han er ensom i al sin Fcerden;
Han har sig selv og sit Svcerd ved Lcrnd,
Men jeg har Dig, hvor jeg kan ty hen.
I Dig jeg kysser den hele Oerden,
Og hele Verden kysser igjen.
— Men Natten lider, det bliver silde.
Og Taagen fcelder sig xaa din Rind,
Tov ikke lcenger, kom Llselille,
Gak ind, min Hustru, mit Liv, gak ind!
1180
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
