- Project Runeberg -  Tysk-norsk ordbok /
493-494

(1933-1936) [MARC] [MARC] Author: Jakob Sverdrup - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drucker ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Drucker—duftig

1. sich aneinander d. trykke sig sammen;

2. bli klemt, støtt; das Öbst hat sich
gedrückt; 3. krype sammen, dukke sig: sich
in die Ecke d.; 4. F (og jaktuttrykk) luske
vekk, snike sig vekk, unda; fordufte: er
drückte sich an uns vorbei; er hat sich
gedrückt. Drücken n.

Drucker m, -s; - 1. trykker, (særlig)
boktrykker; 2. fremhevende skyggelegning eller
lyse farver pd maleri.

Drücker m, -s; - 1. en som trykker,
presser, klemmer osv.; 2. dørklinke, trykkert;

3. avtrekker (pd gevær).

Druckerei f; -en 1. trykkeri; 2. F
trykning.

Drückerei f; -en 1. klemming; 2.
lusk-ing vekk, f or duft ing.

Druckerfarbe f trykkfarve.

Druckerlaubnis f — Druckbewilligung.

Druckerlohn m boktrykkerlønn. -saal m
maskinværelse (i trykkeri).

Drückerschloss n Ids med trykkfjær.

Druckerschwärze f trykksverte.

druckfähig a trykkferdig. Druckfehler
m trykkfeil, -fehlerteufel m
trykkfeilsdje-vel. -fehlerverzeichnis n
trykkfeilsforteg-nelse. druckfertig a trykkferdig. -formular
n trykt formular, -freiheit f trykkefrihet.
-hebel m tekn. toarmet hevstang. -jähr n
tryknings dr. -knöpf m 1. knapp å trykke
på (ved elek. ringeapparat o. /.); 2.
trykk-knapp (pd klær), -kosten pl
trykningsomkostninger. -kraft f trykk-kraft. -luft f
tekn. komprimert luft. -maschine f tekn.
trykkemaskin, hurtigpresse, -messer m
trykkmåler, manometer, -ort m
tryknings-sted. -papier n trykkpapir. -presse f
bok-trykkpresse. -probe f trykkprøve,
prøve-(av)trykk. -pumpe f trykkpumpe. -sachen
pl trykksaker, -schrift f trykt skrift, trykk,
prent, -seite f trykkside.

drucksen vt nøle, somle.

Druckser m, -s; - nøler, somler.

Druckserei f; -en villrådighet, sommel.

Druckstempel m trykkstempel.
-verband m med. kompress, -verbot n
tryk-ningsforbud. -verfahren n
trykningspro-sess. -walze f trykkvalse, -rulle, -werk n
1. trykkpumpe, pumpeverk; 2. trykt
arbeide.

Drude f; -n 1. heks; 2. = Druide.

Drudenbaum m hekse-, trolldomstre.
-fuss m drudefot, trollfot, pentagram
(tegnet mot trolldom), -stunde f heksetime.

Dru’ide m, -n; -n, Druidin f; -nen
keltisk prest(inne).

drum adv F, se darum.

drunten adv der nede.

Drusch m, -es 1. tresking; 2. tresket
korn.

Druse f; -n 1. min. druse, krystallisert
erts; 2. pat., vet. kversill; snive (hos

hester); 3. = Drüse; 4. Drusen pl
vin-berme.

Drüse /; -n kjertel; an den Drüsen
(Skrofeln) leiden være skrofuløs.
druseln vi være døsig, halvsove.
Drüsenentzündung f kjertelbetendelse.
drüsenförmig a kjertelformet.
Drüsengeschwulst j kjertelsvulst. -krankheit f
kjertelsyke. -kunde f, -lehre f adenologi.
-schmerz m verk i kjertlene, -schnitt m
med. kjertelsnitt, adenotomi.

drusicht, drusig a min. drusig,
krystallisert.

drüsicht, drüsig a 1. kjertellignende;
2. skrofuløs.

Dry’ade /; -n dryade, skognymfe.
Dtzd. fork. = Dutzend,
du (i brever Du) pers pron (gen deiner
(gld. og poet. dein), dat dir, akk dich) du;
einen du nennen; mit einem auf du und
du stehen; das trauliche Du; dein
anderes Du; du, der du mein Freund bist;
du Narr! din narr!

Du’al (Du’alis) m, -s; -e gram, dualis,
totall (se KH).

Dualismus m dualisme (se KH).
dualistisch a dualistisk.
Dübel m, -s; - tekn. blindnagle.
Dublette /; -n dublett.
Ducht /; -en 1. tofte (i båt); 2. dukt (i
tauverk).

ducken F 1. vt dukke, bøie, senke: den
Nacken d.; fig. dukke, ydmyke; 2. vr sich
d. dukke sig (også fig.).

Duckmäuser m, -s; - krypende,
smiskende, slesk, skinnhellig person.

Duckmäuserei f kryperi, sleskhet;
skinnhellighet, hykleri.

duckmäuserig a krypende, smiskende,
slesk; skinnhellig, hyklersk.
duckmäusern vt krype, smiske.
Duckstein m min. tuffsten (vulkansk).
Dudeldei n snakk, tøis.
dudeldum(dei), se dideldumdei.
Dude’lei f; -en kling-klang,
kattemusikk.

dudeln vi blåse på sekkepipe, på horn;
jodle (sj.); lage kattemusikk.
Dudelsack m sekkepipe.
Du’ell n, -s; -e duell (se KH).
Due’Uant m, -en; -en duellant.
duellieren vi duellere.
Du’ett n, -(e)s; -e duett (se KH).
Düffel m, -s; - dyffel (et ullstoff).
Duft m, -(e)s; - e* 1. dunst, damp, dis;
2. duft, god lukt, aroma.

Düftelei, düfteln F, se Tüftelei, tüfteln,
duften vi 1. (sein) dunste ut, dampe op;
2. (haben) bli fuktig, klam: die Wände
d. (sldr sig); 3. (haben) dufte, lukte godt.
Duften n.
duftig a 1. disig; 2. duftende, aromatisk.

494 358

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:41:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deno1933/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free