Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - geistig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
geistig—Gekläff
åndsfattig, innskrenket. Geistesarmut /
åndelig fattigdom, -beschaffenheit f
åndelig beskaffenhet, sinnelag, sjeistilstand.
-beschränktheit f innskrenkethet,
-bil-dungf ånds-,sjelsdannelse. -bruder m (sj.)
broder i ånden, sjelsfrende. -drang m
åndelig trang, -entfaltung,
-entwick(e)-lung f sjels-, åndsutvikling. -fähigkeit f
åndsevne, -flug m tankeflukt. -freiheit f
dndsfrihet, tankefrihet. -friede m
sjels-fred, fred i sinnet, geistesfrisch a åndsfrisk.
Geistesfrische f dndsfriskhet. -frucht f =
-produkt, -fürste m fyrste i åndens
verden, -gäbe f sjels-, åndsgave, -evne.
-gegenwart f åndsnærværelse, -genösse
m åndsfrende, geistesgestört a
sinnsforvirret. Geistesgestörtheit f sinnsforvirring.
-gr össe f sjelsstor het, høisinnethet.
geistesklar a åndsklar, klar i tanken.
Geistesklarheit f ånds-, tankeklarhet.
-knecht-schaft f åndelig trelldom, slaveri.» kraft /
sjelsstyrke, åndskraft, tankekraft,
geisteskrank a sinnssyk. Geisteskrankheit f
sinnssykdom, -kultur f — -bildung.
-leben n åndsliv, tankeliv, -macht f
åndelig makt, sjelskraft. -nacht f åndelig
mørke, -nahrung f dndelig føde. -produkt
n åndsprodukt. -regung f sinnsbevegelse.
-reichtum m sjelsrikdom, åndelig rikdom.
-reife f sjels-, dndsmodenhet. -richtung /
åndsretning, tankeretning, -schärfe f
tankeskarphet. -Schöpfung f ånds-,
tanke-foster. geistesschwach a åndssvak, -sløv.
Geisteschwäche f åndssvakhet, -sløvhet.
-schwung m åndens flukt, tankeflukt.
-Spannung f sjelelig, dndelig spenning.
-stärke f sjelsstyrke, dndskraft. -Störung
f sinnsforvirring. -Strömung /
dndsstrøm-ning. geistesstumpf a dndssløv.
Geistesstumpfheit f åndssløvhet. -tätigkeit f
ånds-, tankevirksomhet, -tiefe f
tanke-dybde. geistesträge a åndeligtreg, indolent.
Geistesträgheit f dndelig treghet, indolens.
-Verfassung f ånds-, sinnstilstand,
-ver-irrung / ånds-, tankeforvillelse.
geistesverwandt a dndsbeslektet.
Geistesverwandtschaft f dndsslektskap.
geistesverwirrt a (pp) sinnsforvirret.
Geistesverwirrung, -Zerrüttung f sinnsforvirring.
-weit / åndens verden, -werk n åndelig
verk, åndsprodukt. -Wissenschaften pl
ånds-, kulturvidenskaper (mots.
Naturwissenschaften). -zustand m sjels-, ånds-,
sinnstilstand, -zwang m åndstvang.
geistig a 1. åndelig, åndig, ulegemlig:
geistige Beschaffenheit, Natur; das
Geistige det dndelige, det overnaturlige-, 2.
åndelig, intellektuell: geistige Anlage, Armut,
Kraft; geistiges Eigentum; geistige
(platonisk) Liebe; g. gesund; 3.
sprit-holdig, alkoholisk, berusende: geistige
Getränke.
Geistigkeit / 1. åndighet; 2. åndelighet;
3. spritholdighet, alkoholstyrke.
geistisch a (sj.) 1. spøkelsesaktig; 2. —
geistig 1 og 2.
geistlich 1. åndelig (mots. verdslig):
geistliches Buch; geistliche Lieder;
bibl. selig sind, die da g. arm sind;
2. geistlig, kirkelig: geistlicher Stand, in
den geistlichen Stand treten; geistliche
Güter; geistlicher Orden; geistliches Recht
kirkerett; die geistliche Weihe
empfangen.
Geistliche(r) m (a-bøin.) (en) geistlig,
prest, kirkens tjener.
Geistlichkeit f; -en 1. åndelighet,
religiøsitet; 2. geistlighet, presteskap.
geistlos a dndløs. Geistlosigkeit f
dnd-løshet. geistreich a åndrik. Geistreichheit
f åndrikhet. geisttötend a (prp)
åndsfor-tærende. -verlassen a (pp) åndsforlatt.
Geistverlassenheit f åndsforlatthet.
geistverzehrend a (prp) åndsfortærende. -voll
a åndfull.
Geitau n sjøu. gitau.
Geiz m, -es 1. gjerrighet; der G. wächst
mit dem Gelde; 2. attrå, higen: G. nach
Ehren; 3. (i pl) Geize agr. sideskudd,
rot-skudd.
geizen I vi 1. være gjerrig, smålig,
knuslet; 2. mit etwas g. være gjerrig på,
knuslet med noe; 3. nach etwas g. attrå
noe, hige ejter noe: nach dem Beifall der
Menge g.; 11 vt agr. befri for sideskudd el.
rotskudd.
Geizhals, -hammel, -hund m gnier,
gjerrigknark, gjerrigpinn, knusler.
geizig a 1. gjerrig, knuslet; mit etwas g.
sein; 2. begjærlig, lysten (nach etwas).
Geizkragen, -teufel, -wanst m =
Geizhals.
Gejage n, -s (stadig) jaging.
Gejaid n, -(e)s poet. jakt.
Gejammer n, -s jamring, klynking.
Gejauchze n, -s jubling, jubelrop.
Gejodel n, -s jodling, hauking.
Gejohle n, -s skrik og skrål; hauking.
Gejubel, Gejuchze n = Gejauchze.
Gekabbel n, -s kjekling, munnhuggeri.
Gekauf(e) n, -(e)s kjøping, kjøp.
gekehlt a tekn. furet, riflet.
Gekeife n, -s kjekl, trette.
gekelcht a bot. forsynt med
blomster-kalk.
Gekelter n 1. vinpresning; 2.
vin-mengde presset pd én gang.
gekerbt a tekn. og bot. tannet, takket.
Gekeuche n, -s pesing.
Gekicher n, -s knising.
gekielt a bot. kjølformet.
Gekitzel n, -s kiling, kildring.
Gekläff(e) n, -(e)s 1. (om dyr) bjeffing;
2. (om personer) = Gekeife.
607 773
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
