- Project Runeberg -  Tysk-norsk ordbok /
781-782

(1933-1936) [MARC] [MARC] Author: Jakob Sverdrup - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - gelehrig ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gelehrig—Gelispel

slumpetreff; 2. adv leilighetsvis, i
forbigående: g. bemerken; 3. prep m. gen i
anledning av, med hensyn til.

gelehrig a lærvillig, lærenem.
Gelehrigkeit f lærvillighet, god fatteevne.

gelehrsam a (sj.) — gelehrig.
Gelehrsamkeit f lærdom, viden, belesthet.

gelehrt lai. lærd: gelehrte
Gesellschaft; die gelehrte Welt; eine gelehrte
Frau (også: blåstrømpe); je gelehrter,
desto verkehrter; 2. lærd, velbevandret,
skolert (geschult): in einer Sache g. sein;
II sb Gelehrte(r) m, f lærd,
videnskaps-mann.

Gelehrtenlexikon n biografisk leksikon
over lærde menn. -republik f de lærdes,
videnskapens republikk, -schule f lærd
skole, latinskole, -stand m (den) lærde
stand, (de) lærde, videnskapsmenn. -stolz
m lærd stolthet, lærdomsstolthet. -verein
m lærd selskap, -wesen n lærd dannelse,
lærdomsvesen, videnskap og litteratur.
-zunft f (de) lærdes laug.

Gelehrtheit f lærdhet, lærdom.

Geleier n, -s 1. (evindelig)
lirekasse-spill; 2. fig. avliring, gnål, låt: immer das
alte G.

Geleis n, -es; -e, Geleise n, -s; - 1. spor,
hjulspor: das G. eines Wagens, eines
Schlittens; 2. jernbanespor (Gleis); 3. fig.
spor, bane: im (alten) G. bleiben; wieder
ins G. (i orden) bringen; wieder ins G.
kommen komme i den gamle gjenge.

Geleit n, -(e)s; -e 1. følge, ledsagelse:
einem das G. geben; 2. likfølge; 3. leide,
eskorte, konvoi: unter G. segeln; freies G.
fritt leide, fri passasje.

Geleite n, -s; - = Geleit.

geleiten vt 1. følge, ledsage: einen nach
Hause g.; 2. eskortere, konvoiere.

Geleiter m, -s; -, -in /; -nen 1.
ledsager-(ske); 2. pl følge, eskorte.

Geleitsbrief m 1. leidebrev; 2. hand.
fraktseddel, konnossement.

Geleitschaft /; -en følge; eskorte.

Geleitsflotte f konvoi, -mann m, pl
-leute, se Geleiter 2. -schein m = -brief
2. -schiff n konvoiskib. -stern m astr.
drabant, -zettel m = -brief 2.

gelenk a, se gelenkig 2.

Gelenk n, -(e)s; -e 1. anat. ledd,
lede-mot: die Gelenke der Finger fingerleddene,
-knokene; sich (dat) den Arm aus dem
G. fallen; den Arm wieder ins G. bringen,
einrücken; 2. bot. ledd, kne; 3. tekn. ledd
(einer Kette), hengsel, gangjern.

Gelenkband n anat. leddbånd, sene,
ligament. -bau m leddbygning. -bein n
anat. leddben. -bruch m pat. leddbrudd.
-drüse f leddkjertel. -entzündung f
ledd-betendelse (arthritis). -fläche f leddflate.
-flüssigkeit f leddvann (Synovia), -fügung

f leddføining. -geschwulst f pat.
ledd-svulst. -gicht f leddgikt, -grübe f
ledd-grube. -höhle f leddhule.

gelenkig a 1. forsynt med ledd, leddet;
2. bøielig, ledig, myk, smidig; die Zunge
g. machen løse på tungebåndet; 3. fig.
føielig, medgjørlig.

Gelenkigkeit f; -en bøielighet, ledighet,
smidighet.

Gelenkknorpel m anat. leddbrusk.
gelenklos a uten ledder, leddløs.
Gelenk-losigkeit f leddløshet. -maus f pat.
ledd-mus (mus articularis). -puppe f
ledd-dukke, sprellemann, -rheumatismus m
pat. leddrevmatisme. -schmiere f anat.
leddvann. -Steifheit, -Steifigkeit f pat.
leddstivhet. -Wassersucht f leddvattersott
(hydrarthrosis).

Gelerne n, -s terping, pugg.

gelernt a (pp) utlært.

Gelese n, -s nilesing, pugging.

Geleuchte n, -s 1. lysning, lys (z. B.
der Sterne); 2. grubebelysning,
grube-lamper.

Gelf m, -(e)s; -e min. kis.

gelfe(r)n vi (sj.) 1. bjeffe; 2. skrike,
hyle; 3. kjekle, slåss.

Gelichter n, -s; - 1. bande, pakk, ramp:
ich kenne das G.; 2. art, sort, slag: sie
sind alle von einem G. (av samme
ulla).

Geliebte(r) m, f (a-bøin.) 1. kjæreste,
forlovet; 2. frier, elsker, elskerinne;
elskede; eine alte Geliebte en gammel
flamme.

gelind(e) a og adv lind, bløt, mild, blid;
svak, sakte: gelinde Luft; gelindes
Wetter; gelinde Kälte; gelindes (svak,
lett) Fieber; gelindes (mykt) Leder; bei
einem gelinden (sakte) Feuer braten;
gelindere Saiten aufziehen stemme tonen
ned; um den gelindesten Ausdruck zu
gebrauchen; einen g. (lemfeldig, mildt,
pent) behandeln, mit einem g. verfahren.

Gelindheit, Gelindigkeit f mildhet,
blid-het, lemfeldighet, overbærenhet,
saktmodig-het; mykhet, bløthet.

gelingen (gelingt — gelang —
gelungen) I vi (sein) og upers lykkes: sein
Unternehmen ist ihm gelungen; es gelang
ihm, seinen Vorsatz durchzuführen; II
pp gelungen a 1. vellykket: ein gelungenes
Fest; 2. F fortreffelig, makeløs, storartet,
glimrende, svinaktig god: ein gelungener
Kerl; eine gelungene Geschichte; das ist
wirklich gelungen!; er ist wirklich
gelungen; das ist das Gelungenste an der
Sache.

gelippt a forsynt med lepper; bot.
leppe-formet.

Gelispel n, -s 1. lesping; 2. stadig
hvisking, susing.

781

782

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:41:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deno1933/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free