- Project Runeberg -  Tysk-norsk ordbok /
1121-1122

(1933-1936) [MARC] [MARC] Author: Jakob Sverdrup - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - klimatisch ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

klimatisch—Klopffechter

klimatisch a klimatisk.
Klimax /; -e klimaks (Steigerung).
Klimbim m, n, -s humbug, knep; bråk,
reklame.

klimmen (klimmt — klomm —
geklommen) vi (haben og sein) klatre,
klyve; fig. bis zum Gipfel des Ruhmes k.
Klimperei f; -en = Geklimper.
Klimperer m, KIimp(r)erin f klimprer
(på piano osv.).

Klimperkasten m = Klapperkasten,
«-lied n forgnagd vise el. sang, klingklang.

klimpern vi og vt 1. klirre, rasle: mit
dem Gelde k.; 2. klimpre, klunke: auf
dem Klavier k. Klimpern n.

kling! int k. k.! klingeling! k. klang!
ding dang! Kling m: mit K- und Klang
med klingende spill.

Klinge /; -n klinge, sverdblad, knivblad
osv.; sverd, klinge: er schlägt (fører) eine
gute K.; vor die K. fordern; bei der
K-(Sache) bleiben.

Klingel /; -n liten klokke; bjelle; die
K. ziehen ringe pd; elektrische K-
elektrisk ringeledning.

Klingelbeutel m kirkebøsse, bjellepung
(håv med småklokker til innsamling i
kirken), -draht m klokkestreng, -f ed er f
klokkefjcer. -knöpf m knapp pd
ringeledning: auf den K. drücken, -leitung /
ringeledning.

klingeln 1. vi ringe: an der Tür k.;
einem k., (nach) dem Mädchen k.; der
Fernsprecher klingelt; upers es klingelt;
2. vt ringe: einen aus dem Schlafe k.
Klingeln n: auf das K. hören, achten.

Klingelschnur f klokkesnor. -wecker m
elektrisk ringer (klokke), -zug m 1.
ringning; 2. klokkestreng.

klingen (klingt — klang — geklungen;
men se 2) vi 1. klinge, lyde: die Glocken
k.; das klingt wie ein Märchen; der Name
klingt gut; mir klingen (ringer) die
Ohren; klingende Münze; 2. (mest sv)
klinke (skåle): mit den Gläsern k.; auf
jemandes Wohl k.; 3. (sein) klinge ut,
frem, utbre sig, nå: sein Ruf ist bis in
ferne Länder geklungen (gedrungen).
Klingen.

Klinger m, -s; - gram, vokal
(Selbstlaut).

Klingklang m klingklang; fraser.
klingklang, klingling, klinglingling, se

kling.

’Klinik f; -en klinikk (Krankenhaus),
klinisch a klinisk.
Klinke /; -n klinke, dør hank.
klinken vi ta i dørklinken.
Klinker m, -s; - klinker, klinksten
(hartgebrannter Ziegel), klinkerweise
adv sjøu. k. gebaut klinkbygd (se KH).
Klinse, Klinze /; -n sprekk, rift.

klipp int k. (und) klapp klipp klapp!
slag i slag; k. und klar klappet og klar, fiks
og ferdig; einem etwas k. und klar (rent
ut) sagen.
Klippdachs m zool. fjellgrevling.
Klippe /; -n klippe, fjell, skjær.
Klippenfisch m 1. skjellfinnejisk
(chae-todon); 2. hand. klippfisk, -insel f fjelløi.
-küste f kyst full av skjær, fjellstrand.
klippenlos a fri for skjær, uten fjell.
-reich, -voll a full av skjær, berglendt.
Klipper m, -s; - sjøu. klipper (se KH).
klippig a full av skjær, urent (farvann).
Klippkram m smdkram. -schenke f
sjapp, -schuld f smdgjeld. -schule f
småskole. -schüler m småskoleelev, -werk n
= -kram.

klirren vi (sj. vt) klirre, rasle, skramle:
sie klirren mit den Ketten, mit den
Schwertern. Klirren n.

Kli’schee n, -s; -s klisjé (Abklatsch),
klischieren vt klisjére.

Kli’stier n, -s; -e klystér.
Klistierspritze f klystérsprøite.
klitschig a (om brød) deiget.
Kloake /; -n (ogsd zool.) kloakk;
kloakkledning. Kloakenröhre f kloakkrør.
-tier n kloakkdyr (se KH). -wasser n
kloakkvann.

Kloben m, -s; - 1. (ved)kubbe, kloss;
2. (pinn til) fuglefelle; 3. agr. knippe, bunt
(lin o. /.); 4. sjøu. og mek. blokk, talje;
trisse; vektgaffel; hengsel, tapp;
skruestikke; 5. fig. = Klotz 2.

Klobendeichsel m — Gabeldeichsel,
-holz n klubbved, uhuggen ved.

klobig a grov, klumpet; fig. klosset,
kluntet, tung.
klonen vi vulg, skravle; skrøne.
Klopfe f; -n F pryl, juling.
Klöpfel m = Klöppel,
klöpfeln vi og vt banke (lett), kakke,
pikke.

klopfen I vi 1. banke, klappe, dunke:
an die Tür k.; einem auf die Schulter k.;
das Herz klopft mir; upers. es klopft;
2. tekn. gjennemhulle, lokke (auslochen);
II vt banke, sid: Fleisch mürbe k.;
einen Nagel in die Wand k.; den Staub
aus einem Teppich k.; einen aus dem
Schlafe k.; Steine k. (pukke). Klopfen n.

Klopfer m, -s; -, -in /; -nen 1. en som
banker (pd); (tyvespr.) tigger; 2. (jakt)
klapper, driver; 3. tekn. banketre, klubbe,
dørhammer; (telegr.) sounder, brummet;
(radio) dekoherer; 3. zool. — Klopfkäfer;
Specht.

Klopffechter m 1. bokser; sldsskjempe;
2. fig. storskryter, sabelrasler; 3.
stridsskrift f or f atter, polemiker, -fechterei /; -en
1. boksing; 2. fig. sabelrasling; 3.
dispu-tersyke. -garn n vekegarn (til lys), -geist

36 — Tysk-norsk. \\2\

1122

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:41:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/deno1933/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free