Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - nachgehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nachgehen—Nachlass
hat im Preise nachgegeben; 2. (om
personer) einem n. gi’ efter for en; den
Forderungen jemandes n.; seinen
Leidenschaften n.; 3. einem in el. an etwas
(dat) nicht(s) n. ikke std tilbake for en.
Nachgeben n. nachgeboren a (pp) 1. jur.
senere født, yngre-, 2. født efter farens død,
posthum. Nachgebot n senere bud,
overbud. -geburt f fysiol. efterbyrd.
nachgehen st, vi (sein) 1. gd efter,
for sent: meine Uhr geht (zwei Minuten)
nach; 2. gd, følge efter: einem auf Schritt
und Tritt n.; einer Spur n.; F einem
Mädchen n.; 3. fig. komme efter, i annen
rekke, std tilbake for: dem Geschäft
geht alles andere nach; 4. gd efter,
undersøke, efterspore, opspore: den
Ursachen eines Unglücks n.; einem Vorfall
n.; 5. hengi sig til, vareta, passe, skjøtte:
dem Müssiggang, dem Vergnügen n.;
seinen Geschäften n. -gehends adv
efterpd, senere, -geniessen st, vt nyte
efter pd. Nachgenuss m nytelse efterpd,
efternytelse. nachgerade adv efter hvert-,
endelig, til slutt: da müsstest du n.
(nå endelig) wissen. Nachgeschmack m
eftersmak. nachgewiesenermassen adv
som det er blitt påvist, bevislig(en). -giebig
a eftergivende, føielig, medgjørlig.
Nachgiebigkeit f eftergivenhet osv. nachgiessen
st, vt 1. helle, slå, øse på (ef ter på); 2. støpe
(noe) efter (et forbillede). Nachglanz m
efterglans, refleks, nachgraben st, vi
grave efter: einer Sache n. Nachgrabung f
utgravning, -gras n efterslått, hå.
nachgrübeln vi grunde, gruble over: einer
Sache el. über etwas n. -gucken vi F
kike efter: einem n. Nachguss m tekn. 1.
påfylling; 2. efter-, avstøpning; 3. typ.
defekt, -hall m 1. gjenlyd, ekko; 2. fys.
resonans; 3. fig. gjenklang, eftervirkning,
reminisens, nachhallen 1. vi gjenlyde,
gi ekko; 2. vt la klinge tilbake, kaste
tilbake: Töne n. -halten st I vt holde
efterpå, senere: einen Vortrag n.; ein
Fest n.; II vi 1. holde sig, vare, rekke;
2. holde ut. -haltig a 1. vedvarende, varig:
nachhaltiger Eindruck; 2. utholdende.
Nachhaltigkeit /1. varighet;2. utholdenhet.
Nachhand f = Hinterhand 2, 3.
nachhandeln vi handle efter, ifølge,
efter-komme: einem Befehle, einer Vorschrift
n. -hangen, -hängen vi hengi sig til, la
få fritt løp: seinen Empfindungen,
Launen n.; seinen Gedanken n.
(fordype sig i), -hauen st, vi einem n.
hugge efter en. -heilen vi læges efterpd.
-heizen vt og vi opvarme, ilde efterpå,
på nytt.
nachhelfen st, vi 1. hjelpe til, fremover,
skyve på: dem Wagen n.; 2. einem n.
hjelpe en på vei, gi en en håndsrekning;
einem bei seinen Schularbeiten n.;
3. hjelpe på, understøtte: dem Gedächtnis
n.; der Natur durch Kunst n. nach’her
adv derefter, efterpd, senere, siden:
einige Tage n. Nachherbst m efterhøst,
senhøst. nachherig a senere, følgende,
efter-, påfølgende. Nachhilfe f hjelp,
fremhjelp; (især) ekstrahjelp, ekstra- el.
privatundervisning (for sinker el. elever
som står tilbake), -hilfestunde f
ekstra-el. privattime, -hilfeunterricht m
ekstra-el. privatundervisning, leksehjelp, -hinken
vi (sein) einem n. hinke, halte bakefter en;
fig. efterligne klosset, -holen vt innhente,
ta igjen: das Versäumte n.; eine Stunde
n. Nachhülfe / = -hilfe. -hut f 1. agr.
efterbeite; 2. mil. eftertropp, arriéregarde.
nachimpfen vt revaksinere. -jagen 1.
vi (sein og haben) sette efter, jage efter
(også fig.): einem n.; dem Glücke, dem
Ruhme n.; bibl. der Gerechtigkeit n.
(søke efter); 2. vt einem eine Kugel n.
Nachjahr n 1. nådsensår; 2. (dial.)
efter år, høst. nachjauchzen, -jubeln vt og
vi 1. (einem) etwas n. jublende gjenta noe
(efter en); 2. einem (etwas) n. jublende
rope (noe) efter en. -kauen vt tygge op
igjen; fig. einem etwas n. tygge, gjenta
noe efter en. -klagen vi 1. gjenta ens
klage; 2. einem n. klage over, klagende
sørge over en (død). Nachklang m =
Nachhall, -klettern sv, -klimmen st,
vi (sein) einem n. klatre efter en. -klingen
1. vi fortsette d klinge, klinge videre,
gjenlyde; 2. vt la gjenlyde, kaste tilbake
(om klang, tone). Nachkomme m, -n; -n
ætling, efterkommer. nachkommen st, vi
(sein) 1. komme efter(på): ich komme
gleich nach; 2. nicht n. können ikke
kunne følge med; 3. einem n. komme,
følge efter en; 4. efterkomme, opfylle,
adlyde, holde: einem Wunsche n.; einem
Befehl n.; seinem Versprechen n.;
5. (stud.) einem beim Trinken n. drikke,
skdle med en. Nachkommenschaft f
avkom, efterkommere. -kömmling m
efter-kommer. nachkönnen vi (elliptisk) =
nachkommen können. Nachkrankheit /
eftersykdom. nachkriechen st, vi (sein)
einem n. krype efter en. Nachkriegs ...
efterkrigs- i smst som Nachkriegsjugend,
-zeit usw. Nachkur f efterkur,
efter-behandling.
Nachlass m, -es; -e og -e* 1. avslapning,
ophør, stans: ohne N. arbeiten; 2.
eftergivelse: N. einer Forderung, einer
Strafe; 3. avkortning, nedsettelse, nedslag,
rabatt: N. einer Steuer; N. am Preise;
mit N. von 10 %; 4. efterlatenskap
(Hinterlassenschaft), nachlassen st I vt
1. la tilbake, efter sig, efterlate:
nachgelassene Werke; 2. slappe el. slakke (på),
1269
1368
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
