Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Neuangekommene(r) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en gang; III adv 1. pånytt: ich fühle mich
wie n. geboren; 2. fra nytt av: n. beginnen;
3. nyss, nylig, ny- (se smst nedenfor).
Neuangekommene(r) m, f (a-bøin.)
nyankommen, -anschaffung f
nyanskaffelse. neuartig a av nytt slag (ny art),
nytt slags, -aufgelegt a (pp) utkommet i
nytt oplag. Neuauflage f nytt oplag,
ny-utgave. neubacken n nybakt (også fig.).
Neubau m nybygging, ombygging-, pl
Neubauten nybygning, nytt hus.
-bekehrte^) m, f nyomvendt, proselytt.
-belebung f gjenopliving. -bildung f
nydannelse (også gram.), -bruch m
nyopdyrket land, nybrott, neudeutsch a
nytysk. Neudruck m nytrykk, ny utgave.
neueingerichtet a (pp) nyinnredd (-redet).
-eingezogen a (pp) nyinnflyttet. -englisch
a nyengelsk. -entdeckt a (pp) nyopdaget.
-entstanden a (pp) nyopstdtt. -erbaut a
(pp) nyopbygd, nyopført.
neuerdings adv 1. i den siste tid; 2. sj.
nylig, for kort tid siden; 3. sj. på nytt.
Neu(e)rer m, -s; - ivrer for, elsker av
alt nytt, radikaler; teol. neolog.
neuerlich adv nylig.
neuern (sj. neuen) vt og vi nydanne,
omdanne (sj.); innføre nye ting el.
forandringer (sml. erneuern).
Neu(e)rung /; -en nyhet, forandring,
ny ting, ny bruk; reform; nytt påfunn,
nyhetsmakeri; sprachliche N. sproglig
nyskapning, neologisme (sml.
Neubildung).
Neu(e)rungsliebe, -lust, -sucht f mani
for alt nytt, for forandringer, modernisme.
neuerungslustig, -süchtig nyhetsbegj ærlig,
-syk. -scheu a redd for alt nytt.
neuestens adv sj. nylig.
neugebacken a = -backen, -geboren
a (pp) nyfødt, gjenfødt. Neugeburt f teol.
gjenfødelse, neugemacht a (pp) nylaget.
-geschaffen a (pp) nyskapt.
Neugestaltung / nydannelse, omdannelse,
reorganisasjon. -gier, -gierde f
nysgjerrighet. neugierig a nysgjerrig: auf etwas
n. sein, -griechisch a nygresk.
Neugründung f nygrunning; nystartet
foretagende.
Neuheit f; -en 1. nyhet, friskhet,
op-rinnelighet; 2. hand. nyhet, novitet.
neuhochdeutsch (nht.) a nyhøitysk.
Neuigkeit f; -en 1. nyhet, ny
efter-retning; auswärtige Neuigkeiten
uten-riksnytt; 2. = Neuheit 2.
Neuigkeitsjäger m nyhetsjeger. -krämer
m nyhetskremmer.
Neujahr n nyttår. Neujahrsabend m
nyttårsaften, -kveld, -brief m nyttårsbrev.
-geschenk n nyttårsgave, -schwank m
nyttårsfarse, -revy. -tag m nyttårsdag.
-wünsch m nyttårsønske.
1269
Neuland n = -bruch. neulateinisch a
nylatinsk.
neulich a og adv nylig, forleden (dag):
bei meinem neulichen Aufenthalt in B.;
ich war n. dort; n. abends forleden aften.
Neuling m, -s; -e nybegynner;
opkom-ling; grønnskolling.
neumodisch a nymotens, moderne.
Neumond m nymåne, ny.
neun tall ni: wir sind unser neun(e).
Neun /; -en ni, nitall; nier.
Neunauge n zool. niøie (niauge). -eck
n nikant.
Neuner m, -s; - 1. nitall; 2. nier; 3.
en av 9 personer, medlem av
nimanns-nevnd; 4. soldat av 9. regiment; 5. vin av
årgang 1809.
neunerlei a (ubøielig) ni slags.
neunfach, -fältig a nifoldig, nidobbelt.
-hundert tall ni hundre, -jährig a
niårig, ni år gammel, niårs. -jährlich a
niårlig, (som inntreffer) hvert niende dr.
-klug a F overklok, snusfornuftig, -mal
adv ni ganger, -malig a som gjentar sig
(inntreffer) ni ganger, ni gangers,
-män-niglich a bot. med ni støvdragere.
-monatlich a ni måneders, -schwänzig a nihalet.
-seitig a nikantet. -stündig a ni timers.
-tägig a ni dagers, -täglich a nidaglig,
som inntrer (gjentar sig) hver niende dag.
neunte tall niende, neuntehalb a
halvniende. neuntel a niendedels. Neuntel
n niendedel, neuntens adv for det niende.
Neuntöter m zool. tornskade, varsler.
-undneunziger m F (spøkende) apoteker.
-zahl f nitall.
neunzehn tall nitten. Neunzehn f; -en
nitten, nittentall. neunzehnte tall nittende.
neunzehntel a nittendedels. Neunzehntel n
nittendedel. neunzehntens adv for det
nittende.
neunzig tall nitti; neunundneunzig.
Neunzig /; (-en) nitti, nittitall: in die
Neunzig(en) kommen.
Neunziger(in) m, (f) 1. nittiåring; 2.
nitti år (ene): in den Neuzigern sein;
3. vin av årgang 1890; 4. soldat av 90.
regiment.
neunziger a (ubøielig): in den n. Jahren
i 1890-årene.
neunzigfach, -fältig a nittifoldig.
-jährig a nittiårig, nittiårs.
Neunzigjährige^) m, f (a-bøin.) nittiåring.
neunzigste tall nittiende, neunzigstel a
nittiendedels. Neunzigstel n nittiendedel.
neunzigstens adv for det nittiende.
Neuordnung f nyordning. -Orientierung
/ nyorientering, -philolog(e) m nyfilolog
(som studerer de moderne sprog).
-platoniker m ny platoniker, neuplatonisch’a
nyplatonisk. Neureg(e)lung f nyregulering,
omregulering, -satz m typ. nysetning.
1400
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
