Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - schlaff ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
schlaff
schlaff a 1. slapp, slakk, løs: schlaffes
Seil; schlaffe Segel, Zügel; s. machen
slappe, slakke (pd); s. werden bli slapp,
slappe av, slakne-, schlaffe Züge slappe
trekk; schlaffe (hengende) Ohren (om
hund); 2. fig. slapp: schlaffe Sitten,
Grundsätze; schlaffe Haltung; treg,
indolent.
schlaffen 1. vi (sein) være slapp, slakk;
2. vt gjøre slapp, slappe, slakke.
Schlaffheit f; -en slapphet, slakkhet;
slapp holdning; treghet; avmattelse,
kraft-løshet.
Schlaffieber n pat. letargi.
Schlaffigkeit f = Schlaffheit.
Schlafgänger m 1. = -bursche; 2.
= -wandler. -gast m nattegjest,
-ge-fährte m 1. værelsekamerat; 2.
sengekamerat. -geld n betaling for nattelosji.
-gelegenheit f nattelosji, -gemach n
soveværelse, -genösse, -geselle m =
-gefährte. -gewand n nattdrakt, -haube
f — -mütze. -haus n natteherberge,
nattelosji.
schläfig a — schläferig 2.
Schlafittchen n, -s, Schlafittich m,
-(e)s F einen beim (am) S. nehmen,
packen ta en ved vingebenet.
Schlafkabine f sovekahytt, -kupé.
-ka-merad m — -gefährte. -kammer / =
-zimmer. -kappe / = -mütze 1. -koje
f sjøu. køi(e)plass. schlafkrank a pat.
sovesyk. Schlafkrankheit / sovesyke.
-kupee n sovekupé.
Schläflein n, -s; - = Schläfchen.
Schlafleute pl nattelosjerende, -gjester.
-lied n vuggevise, schlaflos a søvnløs.
Schlaflosigkeit f søvnløshet, -lust f
sovelyst, søvnighet, schlafmachend a =
-erzeugend. Schlafmatz m = -mütze 2.
-maus / = Bilchmaus. -mittel n
sovemiddel. -mohn m bot. valmue (papaver
somniferum), -mütze / 1. nattlue,
nattkappe; 2. fig. syvsover, søvnigper.
schlafmützig a søvnig, dvask, dorsk.
Schlafmützigkeit f søvnighet, dvaskhet, dorskhet.
-pelz m 1. pelsforet nattdrakt; 2. =
-mütze 2. -pulver n sovepulver. -ratz
m, -ratze f 1. syvsover, syvsoverske;
2. — Bilchmaus. -räum m soverum,
-sal. -redner(in) m, (f) en som snakker
i søvne.
schläfrig a 1. søvnig; døsig,
søvndrukken: er ist sehr s.; s. machen; mit
schläfrigen Augen; 2. fig. søvnig, dvask,
dorsk, treg: eine schläfrige Politik;
3. søvndyssende: schläfrige Erzählung.
Schläfrigkeit / 1. søvnighet, døsighet;
2. fig. dorskhet, treghet.
Schlafrock m slåbrok, -saal m sovesal.
-sack m sovepose, -sessel m = -stuhl,
-sitz m (fugls) sovepinne, -plass, -sofa
Schlag
n sovesofa. -Stätte, -stelle / 1. soveplass;
køie, køi(e)plass; 2. nattelosji, -kvarter.
-stube / = -zimmer. -stuhl m sovestol.
-sucht / 1. pat. sovesyke; letargi; 2.
sovelyst, søvnighet, schlafsüchtig a 1
-sovesyk; 2. søvnig, døsig.
Schlaftrank, -trunk m 1. sovedrikk;
2. F aftendrikk, aftenpjolter, sovepjolter.
schlaftrunken a søvndrukken, døsig.
Schlaftrunkenheit fsøvndrukkenhet,
døsighet. -verscheucher m middel mot
søvnighet. -wachen n = -wandel.
schlafwachend a 1. som går i søvne, somnambul;
2. halvvåken, halvsovende. Schlafwagen
m (jernb.) sovevogn, -wandel m gåing i
søvne, søvngjengeri, somnambulisme.
schlafwandeln (schlafwandelte —
geschlafwandelt) vi (haben og sein) gd i
søvne.
Schlafwandein n — -wandel.
-wand-ler(in) m, (/) søvngjenger(ske),
somnambulist. schlafwirkend a søvnvirkende,
-vekkende, -dyssende. Schlafzeit / 1.
sove-tid, tid til søvn; 2. = Schlafenszeit,
-zimmer n soveværelse. -Zimmereinrichtung
f soveværelseinnredning, -møblement.
Schlag m, -(e)s; -e* (dimin Schlägchen,
-lein) 1. slag: ein S. mit der Hand;
einem einen S. versetzen; ein S. im
Ballspiel, im Tennis; S. der Flügel
(vingeslag), der Pumpe (pumpeslag),
mit der Axt (øksehugg), mit der Faust
(neveslag), mit der Peitsche (piskerapp),
hinter die Ohren (ørefik); ein S. ins
Gesicht (ogsd fig.); elektrischer S.
elektrisk støt; fig. das war ein harter S.
für ihn; 2. vendinger: auf einen S.
med ett slag, med én gang; auf den
ersten S. fra første begynnelse; S. auf
S. slag i slag, uavbrutt; ohne nur einen
S. zu tun uten a slå et eneste slag, uten
å røre en finger; fig. das ist ein S. ins
Wasser (i luften); 3. pl Schläge pryl,
juling: Schläge bekommen; einem
Schläge geben; eine Tracht Schläge; es
wird Schläge geben, setzen (vanke);
4. (hjerte)slag, slaganfall: vom S. gerührt
werden; 5. lyn, lynnedslag: heisser S.
lynnedslag som tender; ein S. aus blauer
Luft et lyn fra klar himmel; 6. (om lyd)
slag, drønn m. m.: dumpfer S.; S. des
Donners tordenbrak, -skrall; der S. einer
Kanone; S. der Trommel; der S. der
Uhr urets tikking; S. zwölf Uhr presis
klokken 12; auf den S. zwölf; der S.
der Lerche, der Nachtigall; 7. (taktfast)
slag: S. des Herzens, des Pulses, des
Pendels; zwei Herzen und ein S. fig.
to sjeler og én tanke; 8. mus. m. m. takt:
ein Stück geht im Dreiviertel S.; S.
halten holde takt; in den S. kommen
komme i takt; 9. (åre)tak, svømmetak;
1755
1696
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
